Velkommen til min Planet.
Eneste Siffe i Danmark... endnu... .... nu er navnet mit og tilladt, samt indskrevet i navneregistret.
Mit spor i Danmarkshistorien ;-)
Navnet er et jeg kunne nærke var mit, så efter at ha brugt det i årevis, når jeg maler har jeg accepteret at det ER mig.
Jeg er 58 og leger med billeder farver og figurer.
Dem udstiller jeg og sælger, så skriv hvis du falder over et der taler til dig så kontakt mig bare via siffes @ hotmail. com
På Planeten bestemmer jeg alt.
Visse ord er forbudt bl.a. BURDE. SKAL mm.
I lang tid har der været indrejseforbud,
Det er nu delvist hævet- men det er nu mest hundene Mollly og Messi og SiffeSelv der er her.
Planeten fandt jeg da jeg havde brug for at være alene efter overfald på arbejdsplads-
Det udløste PTSD - post-traumatisk-stress-disorder - som gav sig udslag i depressioner, angst, social fobi, medicinering, vægtøgning, isolering, fyring, hussalg og meget meget mere.
Efter en årrække kom jeg på 'varig støtte' i form af førtidspension.
I 2010 flyttede 'Hr Parkinson' en sygdom i hjernen der påvirker ens evne til at styrer sine muskler.
Kan ikke helbredes kun aflastes.
Via Planeten - som nu cirkulerer i et lille rødt sommerhus ved fjorden langt ude på landet - har jeg fundet et LIV igen. Der er stadig lang vej, det blir ikke som tidligere, det blir anderledes, det blir måske --- bedre.
Jeg er priviligeret at få muligheden.
¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨
"Det skal være sjovt at være til"
Om Siffes koloristiske univers.
Med en stor portion humor og selvironi skaber Siffe fantastiske personligheder, som ligeså godt kunne være et billede af dig og mig.
De går så tilpas tæt på og virker genkendelige i deres staturer, deres måde at opfører sig på og med det, de gerne vil udtrykke og fortælle. De gør det på en pragtfuld uhøjtidelig måde uden at forskrække selvopfattelsen.
Siffe udviser et vis mod eller en ”magen til frækhed”, kan man vel også kalde det, i at fremstille sine personligheder og figurer på den måde, hvor hovmod står for fald, og man får et indblik i forskellige situationer, man kan havne i, hvad enten de er finurlige og sjove eller af mere eller mindre alvorlig karakter.
Jeg kan ikke lade være med at tænke: Er det mon mig, hun snakker om eller viser på den måde? De er uden tvivl velkendte.
Siffe er en meget kreativ kunstner, som har det godt med at tænke skævt og se livet og tingene fra en lidt anden og mere let vinkel end den, vi er vant til. Det er som om, hun er formidler af det, vi som mennesker oplever, der i hendes hænder og fantasi lige drejes lidt og tilføjes humor og et lettilgængelig syn til det at være menneske.
Vi kæmper alle hver sin kamp for at forstå os selv, men alle har vi en skævhed, som er med til at forme os til den, vi er, og det gør os unikke. Vi kan ikke ryste af os, hvem vi er og bør heller ikke gøre det, men i stedet fremelske skævheden i os og være stolte af den. Det positive udtryk, Siffe får frem i sine malerier, kan vi tage til os og bruge på en god måde.
På visse punkter kan jeg ikke lade være med at drage paralleller mellem Siffes farvestrålende univers og Bjørn Wiinblads måde at fremstå på. Som kunsthåndværker var han på alle måder favnende, humørfyldt og farverig i sit udtryk. Med de mange farver, dekorationer med blomster, fugle, sjove og buttede figurer og andet krimskrams gav han mennesker glæde, når de oplevede hans eventyrlige univers.
Siffe har noget af det samme. Med sine skønne naive figurer i sjove positurer og glade farver fortæller hun os, at hun vælger glæden og fremstår fyldt med overkommelighed og overskud til trods for de slag, livet byder os, og som vi alle får før eller siden.
Alvoren og sorgerne kan tids nok komme og bringe os i knæ, men vælger man at have fokus på værdierne og forfølge sit indre barn, den indre styrke og glæde, ja så bliver det sjovt at være til trods alt.
©Af Kirsten-Marie Hedeland, gallerist og skribent ved Kunstavisen (april 2013)
Om Siffes koloristiske univers.
Med en stor portion humor og selvironi skaber Siffe fantastiske personligheder, som ligeså godt kunne være et billede af dig og mig.
De går så tilpas tæt på og virker genkendelige i deres staturer, deres måde at opfører sig på og med det, de gerne vil udtrykke og fortælle. De gør det på en pragtfuld uhøjtidelig måde uden at forskrække selvopfattelsen.
Siffe udviser et vis mod eller en ”magen til frækhed”, kan man vel også kalde det, i at fremstille sine personligheder og figurer på den måde, hvor hovmod står for fald, og man får et indblik i forskellige situationer, man kan havne i, hvad enten de er finurlige og sjove eller af mere eller mindre alvorlig karakter.
Jeg kan ikke lade være med at tænke: Er det mon mig, hun snakker om eller viser på den måde? De er uden tvivl velkendte.
Siffe er en meget kreativ kunstner, som har det godt med at tænke skævt og se livet og tingene fra en lidt anden og mere let vinkel end den, vi er vant til. Det er som om, hun er formidler af det, vi som mennesker oplever, der i hendes hænder og fantasi lige drejes lidt og tilføjes humor og et lettilgængelig syn til det at være menneske.
Vi kæmper alle hver sin kamp for at forstå os selv, men alle har vi en skævhed, som er med til at forme os til den, vi er, og det gør os unikke. Vi kan ikke ryste af os, hvem vi er og bør heller ikke gøre det, men i stedet fremelske skævheden i os og være stolte af den. Det positive udtryk, Siffe får frem i sine malerier, kan vi tage til os og bruge på en god måde.
På visse punkter kan jeg ikke lade være med at drage paralleller mellem Siffes farvestrålende univers og Bjørn Wiinblads måde at fremstå på. Som kunsthåndværker var han på alle måder favnende, humørfyldt og farverig i sit udtryk. Med de mange farver, dekorationer med blomster, fugle, sjove og buttede figurer og andet krimskrams gav han mennesker glæde, når de oplevede hans eventyrlige univers.
Siffe har noget af det samme. Med sine skønne naive figurer i sjove positurer og glade farver fortæller hun os, at hun vælger glæden og fremstår fyldt med overkommelighed og overskud til trods for de slag, livet byder os, og som vi alle får før eller siden.
Alvoren og sorgerne kan tids nok komme og bringe os i knæ, men vælger man at have fokus på værdierne og forfølge sit indre barn, den indre styrke og glæde, ja så bliver det sjovt at være til trods alt.
©Af Kirsten-Marie Hedeland, gallerist og skribent ved Kunstavisen (april 2013)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar