tirsdag den 12. marts 2013
Masser af Mandagsgøremål.... Morgenstemning, Farmormetier og Haveplaner
søndag den 10. marts 2013
Visit og højbede ...
søndag den 24. juni 2012
En ELG i haven ....
... okay så måske ikke lige en ELG ... men trampe kunne den! Bambien.
Jeg vågnede ved lydende i min carport ... og tænkte ! : store duer i dag .... da jeg fik persiennen op var 'duen' trampet ned til hængekøjen hvor den var igang med at beskære Kaprifolier og Buskroser.
Tak for det og Tak for en dejlig opvågning.
God søndag til alle.
torsdag den 21. juni 2012
At tage kontrol .... eller være magtesløs...
Dagen igår sluttede smukt.
Godt ... og det må egentlig være nok.
Alligevel skriver jeg om dagen, den var ud i alle hjørner af energifeltet.
En gennemgående følelse ved PTSD er manglende kontrol. Usikkerhed på hvad der vil ske i næste sekund og ikke være i stand til at have indflydelse på det.
Prøv at forestille dig at komme gennem en dag hvor du ikke bestemmer hvad der skal ske? Og du ved det heller ikke!
Enhver anden har styringen bare ikke dig selv.
Tidligere var jeg såkaldt 'omstillingsparat', elskede det uventede, trives i virvar.
Nu aktiverer det episoden der udløste PTSD hvor man/jeg netop var magtesløs. Den genopleves følelsesmæssigt indeni.
Og plusli står jeg der igen - i episoden. Det kaldes Flashback.
Det er ikke spor rart.
Det giver angst. Der ytrer sig forskelligt hos den enkelte.
For at undgå dette må jeg have en fast Struktur i min hverdag. Alt skal være planlagt. Endnu kan jeg ikke håndtere min tidligere spontanitet. Og mit tidligere uplanlagte liv, hvor det uventede var spændende.
Nå.
I går var min kontaktperson planlagt til kl 11. Sidste uge sendte han en sms tirsdag aften 22,20 om fravær dagen efter pga uddannelse! Det gav uro midt i Feriebørnenes ophold!
Igår blev klokken 12 og jeg var fuld af uro, tvivl, tårer, ... Havde jeg nu igen taget fejl?
Var der sket ham noget?
Hvor kunne jeg ringe til?
osv osv
Tilsidst fandt jeg et nummer, det skal siges at på dette tidspunkt tænker og taler jeg ikke klart. Jeg kan ikke få ordene ud af munde, og hjernen er blank. Hr PArkinsons langsomhed bliver langsommere.
Det skal osse siges det er socialpsykiatrisk center der tales om ,,, specialister på området!
Da jeg får ringet - til lederen - og senere får kontakt til min kontaktperson viser det sig at jeg er 'flyttet' til et yderdistrikt da jeg bor hvor jeg bor ... hvor jeg har haft min adresse i et ½ år. Før jeg søgte om støtte.
Man har da glemt lige at underette mig vist.
Nu måtte jeg så vente på at blive ringet op senere på dagen af Yderdistriktet!
Foruden eller sammen ved PTSD har jeg udviklet en art social fobi. Jeg undgår mennesker. I PTSD-sprog kaldes det Avoidance. - undgå situationer, steder der minder om den udløsende faktor. Det koster mig uendeligt megen energi som så stjæles fra der skulle være mit liv
At lukke ukendte mennesker ind i mit hjem, udleve og udlevere min hjælpeløshed, bede om hjælp er derfor ikke nemt.
Bare at skrive om det kalder uroen frem.
------
Efter tlf.samtalen sad jeg ... hvordan fik jeg dagen tilbage, hvordan fandt jeg min ro, min struktur?
Hvordan afbøde faldet i et Bungyjump? Ned vil ned.
VENINDER er guld! TALE er sølv.
Så det blev snak med veninden der ikke går på job.
Jo mere man taler om sin PTSD - jo bedre forståelse får man for sig selv. Det er bare utåleligt at høre sig selv til tider. Jeg GIDER det ikke.
JEG VIL HA MIT LIV TILBAGE! SGU!*=?%""!!
Tuderi, grimme ord og til sidst GRIN ... gav mig energi.
Facebook-venner skubbede også bagpå.
Mere banderi. ... gav mere energi. Op og Ned.
Værst af alt er at SUKKERtrangen bliver uudholdelig og jeg tyr til gamle uvaner som kager, slik og mad. Takker for de nye små slikposer --- køber jeg 3 føles det stadig af meget trods mindre indhold.
Derefter boldspil med Molly.
Klippe ½ bøgehæk
Glemte aflyse en aftale med genbrugsbutik hvor jeg vil forsøge at være vikar. Pinsomt!
Som dagen gik blev den rodet, dog på en rimelig måde.
Vandrøret på den gamle Planet blev aftalt med VVS
Glemte måltiderne, spiste wienerbrød...meget!
Satte garn til salg på facebook ....
Strikkede lidt.
Flyttede havemøbler rundt.
Lavede en SummeBænk mellem Kaprifoliernes sværmeskærme ... der summer af sol.... og jeg kan summe lidt over livets genvordigheder...
Lavede en Daybed på terassen... hvor jeg vil flyde lidt idag.
Fik afsluttet babytæppet.
Fandt ud af at min forsikring dæk rørskader .... måske
Jeg fik lidt kontrol
Jeg fik smidt følelsen af at være magtesløs overbord.
Jeg fik ny aftale.
Min dag blev anderledes.
Jeg var nede, men kom op igen ... bad om hjælp de rette steder.
Omkring mig er der kaos.
Opvask, garn, hækafklip , forsikringspapirer ....
Indeni er der rimelig ro.
Et rodet indlæg?
Tja ... sådan var min dag.
tirsdag den 20. september 2011
Min yndlingsefterårsblomst….
.. eller een af dem.
Skt.Hansurt – denne er sart rosa…
I disse dage kredser jeg om staffeliet.
Er igang mmed at færdiggøre billederne til Næstved.
Er det hybris?
mandag den 22. august 2011
Ny synsvinkel…
I det mindste står bænken der. Og jeg har SELV skruet beslagene på hegnet! Og jeg er RÆVESTOLT! Det er gjort med venstre hånd hvilket er en del sværere end det lyder. I sær da Molly var yderst ‘hjælpsom’.
Samtidig er hun en meget lidt stillesiddende model … her er hun dog i et af sine rolige øjeblikke ;-)
Dejligt med lidt liv i huset.
PS Nu har jeg tilmeldt mig til den censurerede udstilling i Næstved Kunstforening.
onsdag den 20. juli 2011
Morgenslør morgennyd dagligdag
Nå jaaa Morgen er det jo ikke ;-)
Min inspektion af Planeten er min morgennydelse, vågne-op-tur-med-kaffen.
Nu er den forreste terasse omkranset af roser. Jeg kan gå lige ud og opleve dem gennem søvnslørede øjne.
Min have er ikke indrettet efter en overordnet plan. Jeg forsøger. Jeg tænker, indretter, forestiller mig, køber ind, vender hjem med planterne …. og så sker det.
De vælger deres eget sted at stå.
Roserne var købt til at stå nær skellet. Nu er de vandret hen til terassen, hoppet ud af potterne og har stukket rødderne i jorden. Dermed giver de mig hver morgen en nydelse.
Ghislaine de Feligonde … uudtaleligt i morgenstunden. Så er Chinatown mere mundret.
Længe savnet og nu er den her. Endda 2 stykker. Som en hjemvendt ven.
Sidst ankommet er denne Sommerfuglebusk. Mørk lilla. Den har endnu ikke fundet sit sted i haven og står i potten. Den lokker og lokker. Og kalder sommerfugle til sig. Så måske skal den osse bo nær terassen.
Nu vil dagen forsætte.
tirsdag den 10. maj 2011
Vi hygger os ……
….. min navnefælle og jeg ;-)
For *Tove* betyder *Lille Due*. Min søster hedder *Ulla* hvilket er en forkortelse af *Ursula* – der betyder *Hunbjørn*.
Og så kan man fundere lidt over det ;-)
Nå men den ‘ægte’ Due sad længe i badebassinet. Om det var FarDue eller MorDue – ja det melder historien ikke noget om. Men den ikkebadende Due trissede rundt og fouragerede. Imens malede jeg.
Det er hggestund på Planeten.
Hvordan hygger du?
tirsdag den 12. april 2011
Tungtvejende Tirsdage….
I dag er det vådt at være due!
Åbenbart hele dagen.
Jeg sidder tørt indendøre og betragter.
Eftertænksomhed efter travle fyldte dage.
Reflektion er nødvendig. Derfor Velkommen til Rolig Regn.
Honda min Honda! Efterlysning!
Mens jeg var andensteds optaget – læs LivsstilsHøjskolen - er Honda forsvunden!
Nu er alle relevante bleven spurgt om jeg har udlånt en Honda til dem? Og alle som een har de rystet på hovedet.
Planeten er gennemtrawlet – ingen Honda har gemt sig.
Konklusion: Honda er Kidnappet!
Hun er en 3-årig velholdt frøken, rød som bare pokker, selvkørende, en eminent plæneklipper, sågodt som ALT-ædende. Billedet øverst er 3 år gammel, men hun ligner sig selv.
Det undrer mig bare at Honda er den eneste der er væk? Men hun er nu osse smuk! Løsepenge er endnu ikke afkrævet. Oplysninger modtages gerne i kommentarfeltet her.
PS Billedet øverst viser spor af det tidligere dyreliv på Planeten. En anelse sørgmodigt at den engang så dyrerige planet nu kun har en enkelt delekat ved navn Johnny tilbage. Jo og så selvfølgelig alle fuglene, egern’erne, ‘dræber’sneglene, sommerfuglene, edderkoppene, brumb …. hmmm…. her er vist rigeligt med dyreliv.
Sov godt eller Go’morn!
Your choice.
søndag den 10. april 2011
Life isn't a matter of milestones, but of moments.
YngsteSønnen kommer i dag – tager sækkene med på Genbrugspladsen. Men først efter lidt nydning.
Roserne er klippet her til formiddag. Er der ikke noget med at de osse skal gødes nu? Den fil er vist deletet.
Potterne og plantekasserne på terassen er gennemset – få - lidt sørgelige rester - er tilbage. Hr. Parkinson mener alle potter skal kasseres og ingen nye etableres. Jeg er af anden mening. Gad vide hvem der vinder?
Inspektiionsrunde på Planeten. Et udvalg er nedsat for at komme med forslag om forbedringer af ‘UdkantsDanmark’. Foreløbig er Hr. Parkinson valgt til formand og jeg til sekretær. Så må vi se.
Laaaang snak i telefonen med god ven, fjæserier og bloglandsvisitter.
DET er en del af mine Moments i dag.
fredag den 8. april 2011
Højtryk på Planeten!
Vindstød af orkanstyrke afholder ikke en rigtig Quinde fra at hive højtryksrenseren frem og begynde at rense havemøblerne.
Mange år siden sidst! Så nu sku’ det være.
Jeg har da nogen erfaring med højtryksrens. Så det var da bare med at gå i gang.
Den lød godt nok underlig. Nærmest ‘lød’ slet ikke. Så vidt jeg husker plejer sådan een at larme rigtig meget. Men denne her var ganske lavmælt. Måske var den bare af den stille type?
Men nu sku det altså være - rengøringen – så efter ½ time tog jeg en børste til hjælp – det hjalp da lidt. Men drøjt var det da.
Først da jeg TÆNDTE for strømmen – fik jeg både LYD og EFFEKT.
Så nu står mine havemøbler hvide igen.
lørdag den 2. april 2011
Gækkehav og Aprilsnar!
Jeg blev mødt af dette hav da jeg vågnede igår.
Smukt smukt. Rigtig Påske og forårstegn.
Jeg nød fredagen med radioen kørende og gik rundt og nussede med åbne havedøre. Radioen fortalte om Aprilsnar gennem tiderne. Jeg husker bedst den med sukkerfabrikken og gratis snaps. Samt Havfruens hoved på Københavns Rådhustårn.
Så ringede Ældstesønnen. Småsludren. Om køreturen hjem torsdag. Der snakkede vi jo osse. Jeg mest om min lyst til at flytte til Jylland. Glæden ved jyderne. Opdagelsen af min *ukendte* farmors hjemegn Rødkjærsbo. Det var nu ikke der jeg ville flytte hen men bla Jegindø i Limfjorden var da en mulighed. *Svigerdatteren* kommer fra Thisted så mit spørgsmål om de ville flytte egnen lå lige til højrebenet. Sønnen blev underlig tavs og snakkede om andet. Jeg spekulerede da straks i børnebørn, *skilsmisse* og lign.
Så tilbage til snakken i går. Nu afslørede sønnen at de faktisk overvejede at flytte til Ålborg pga Svigerdatterens studie.
Jeg blev både ramt og rørt. Og han holdt da osse masken til han hørte at nu trillede tårene næsten. Af rørthed. Tænk sønnerne er så *gamle* at de nu tager næste skridt ud i livet.
Først der gik det op for mig at jeg var faldet for en gedigen omgang APRILSNAR!
Endnu engang.
Dejligt!
torsdag den 10. februar 2011
Nu er det Nu
Siden diagnosen Parkinson ramlede ned over mig var det som der samtidig faldt et skjold ned foran mig.
Efteråret gik med at synke diagnosen .... det er OK
Men egentlig mærkede jeg ikke rigtig noget. Der var ingen rørstrømske tårer, ingen sorg, bare en tør realistisk erkendelse af NU er mit liv sådan. Jeg 'undrede' mig over ikke at kunne mærke noget, samtidig med min fornuft og viden sagde det er ganske almindeligt.
Jeg kan så til gengæld oplyse at nu er skjoldet hævet, paraderne sænket og jeg bombarderes med følelser der KAN mærkes. Skræmmende i starten - men fornuften siger - jamen det er osse ganske normalt.
Denne vekslen mellem Fornuft og Følelser fascinerer mig - når jeg er der hvor jeg kan betragte mig selv udefra. Her på højskolen fremmes en sådan proces af samværet med andre, elever som lærere, og af den undervisning der leveres. Jeg tror ikke jeg kunne ha opnået samme klarhed alene - hjemme på Planeten.
Selvom jeg på det sidste har savnet min alenehed - som jeg jo elsker højt.
Nu er der kun 1uge til nyt hold starter og dermed en ny periode osse for mig.
Status for dette ophold siger godt 5 kilo vægttab, kan gå ture på 5 km, udskiftning af telt-garderoben til en mere kropsnær, bevidsthed om egne grænser, kontakt til følelserne , atter en stor kreativ udvikling, nye venskaber, revidering af mål - måske.
Et af fokuspunkterne for næste periode - frem til april - er at få koplet Kroppen mere på.
For interesserede er her et link til en svensk hjemmeside der er det bedste jeg indtil nu har fundet om Parkinson
torsdag den 26. august 2010
AftenNydning
FASANINVASION på Planeten.
Hvad skal man med Høns eller BerberÆnder når man har en flok Fasaner i haven.
Må huske at lægge korn ud i dag!
søndag den 18. juli 2010
mandag den 5. juli 2010
Aftenbesøg på Planeten ;-)
Dette kære væsen besøgte mig her kvart i 10 mandag aften. Gik og fouragerede i haven. Jeg sad med åbne døre og kunne følge dens færden.
Forunderligt!
Søndagsgæster – med historie:
Disse dejlige mennesker brugte en Søndag *the fourth of july* til en visit på Planeten.
Vi tilbragte dagen i skyggen med indtagelse af deresmedbragte friske frugt og urteté.
Med sig havde de osse 2 kasse med blomster *med historie*
Til hver enkelt af disse blomster er der en historie. Det er aflæggere fra oldemor, farmor, og andre fortællinger.
Jeg elsker sådanne planter.
Mine egne *historiske* planter står stadig på *den gamle* adresse. Den hvide Julerose fra Mors kolonihave, buskrosen fra en gammel kær veninde, rosen fra mit første hus…… osv.
Måske kan jeg nu have held mine nye planter med historier ;-)