Igen idag
familiegæster der melder deres ankomst
sådan *er du hjemme i eftermiddag?*
Det er den bedste slags gæster jeg ved
Gæster der tager livet uhøjtideligt og som det nu engang er
som gerne spiser af desserttallerkner fordi jeg har foræret de store væk
som selv siger til hvis der mangler noget
og selv kan tage overblikket på hvis jeg har smidt det
I dag var det Svigerfamilien med Hund
en hvalp af labrador formel 1
en rigtig 3 mdr hvalp
så Molly snuer nu af bar udmattelse
Jeg elsker gæster
jeg kan slappe af sammen med
hvor vi får grinet igennem af fælles skavanker
set på fugle på foderbrædtet
talt om det nære og det fjerne
og får grint lidt mere
Det bevirker at angsten for ikke at kunne være 'god nok'
ikke når at tage magten fra mig
Det eneste det kræver er at jeg tager telefonen og svarer JA når der ringes og spørges
Er du hjemme?
Når jeg siger JA ankommer gæsterne ofte med brød selv,
ofte forventer de intet
For andre pårørende til psykisk sårbare
så er det måske den bedste hjælp I kan give
Det er så svært at bryde ud af en social isolation fordi det er een selv der spærrer een inde
så det er en indre kamp som jeg i hvert tilfælde ofte taber trods det
jeg gerne vil er at være social
For andre psykisk sårbare
så begynd at sige JA hvis I bliver spurgt
og brug så energien til at slukke for de negative tanker
men tænd for tanken
DEM der spørger VIL dig gerne!
og er ligeglade
med tallerkenstørrelser og nullermænd
med traktementets tilstand
De kommer for DIG!
Jeg tror jeg i denne medicinaftrapningstid
ordinerer
1 x Grin med Gæster
pr tlf eller irl dagligt
Det virker ganske godt!
