Så er jeg startet på Jaywalker. Efter begyndervanskeligheder (for mange masker, for få masker, bøvl med hvordan nu mønster, sprogforbistringer, printerskvalder) med den engelske opskrift har hjernen fattet systemet og hænderne er fulgt med. Nu venter jeg spændt på at nå til hælen! Men det kan da for hulen ikke være så svært? En sok er vel en sok!
Nok er solen fremme og driller mig. Og nok er gardinerne oppe. Men endnu bliver det en Indedag. Så er det om at nyde det.
Den indre dialog der har plaget mig de sidste 1½ år er altid på spring for at komme på igen. Når jeg forventer for meget af mig selv eller lader mig fange i for dybe grublerier. Så starter båndet. Når jeg bare stopper TANKERNE og lader HÆNDERNE styrer klarer jeg dagen.
Det er med at oversætte den indre opskrift (fra et sprog jeg knap forstår endnu) og acceptere at NU er mit liv sådan. SÅDAN.
Min Mursten af en bog "Jeg dræber" er næsten slut. Den er læst i bidder. Det er ærgeligt. Det gode ved GODE bøger er at blive fanget ind i miljøet, snuse personerne, gyse lidt og undres over plots. Når det sådan serveres i bidder kræves der mere energi at komme ind i bogen hver gang og fortryllelsen mister lidt af sin kraft. Men nu er det jo sådan at for at læse kræves et vist mål af koncentration, så det bliver altså i bidder. Men hellere lidt end intet.
I bogen siges bl.a.:
"Den der er født firkantet, dør ikke rund"
Det har jeg tænkt meget over. Jeg er nok snarere født rund og lige nu har jeg brug for lidt flere kanter. Men skal nok ikke forvente at BLIVE firkantet. Der er ingen ladning i at være enten det ene eller det andet. Mere en accept af at være den man er. Og at der er "ting" som man BARE er født med. Som man ikke kan forvente uden videre at kunne ændre på.
For mig er det en hjælp. At tænke sådan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar