Jeg har ikke den store roseforstand, men klipper lidt, og hakker pist. Indimellem får de så lidt gødning. Gode råd får jeg fra Rosenposten eller hos Roses. Mange af mine roser er købt via nettet. Eller impuls fra Netto/Kvickly X. Og det har været ok.
Mest holder jeg af busk og klatreroser. En meget dejlig er Leverkusen - sart gul med duft, hårdfør og skyggetolerant. Den blomstrer længe og er remonterende. Jeg har den på forsiden af mit hus - mod nord. Men alligevel blomstrer den lifligt.
Chinatown er en anden favorit. Den er hårdfør (hos mig hvor den klarer sig mod nord, i et stenbed!). Den er høj og kraftig, dufter stærkt og er særdeles rigtblomstrende længe.
Mod nord har jeg osse Mme Alfred Carriere, en hvid stærkt duftende slyngrose. Længe om at etablere sig - men har åbenbart en ligeså stærk vilje som duft. Der står osse en lyserød fra Netto - igen en jegvedikkehvadhedder - men stærk duftende lige ved hoveddøren. De trænger begge til opbindíng, = sommerens projekt?
I baghaven mod syd har jeg roser i krukker samt i jorden.
Denne her er også lige sprunget - nummer 2 - den står i krukke - og er omplantet et par gange. 2 vintre har den overlevet i plastpotte udenfor - så jeg vil kalde den rimelig hårdfør. Og så skal den da osse passes lidt.
Flere ukendte arter, bl.a en hvid blomstrende buskrose - fået af veninde, og flyttet med mig fra forskellige af mine tidligere bosteder. Også en New Dawn har overlevet flere flytninger - ja næsten blevet kraftigere af den hårde behandling.
I sommerens løb vil der nok komme billeder.
Nu nok om roser. For denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar