Det er svært. Jeg skal til Snak i KBH. Valget mellem bil og tog forvirrer mig. Begge dele føles i den grad uoverskuelig. Det ene pga varme og køer. Det andet pga aflysning, ventetider mm. Hvordan når jeg frem i tide?
Ude af stand til at tage en beslutning bliver tiden det afgørende og så er beslutningen taget for mig. Nu kan jeg ikke nå det. Hverken med bil eller med tog.
Situationen efterlader mig forvirret, rastløs og urolig. Fuld af sorg og gråd. Kroppen er anspændt. Nu kan jeg ikke beslutte om jeg skal gå en tur over i skoven, gå ud i haven eller sætte mig og strikke/hækle på tæppet. At hækle på tæppet kræver intet andet end at sætte mig ned.
Jeg troede den tid var lagt bag mig - men så var den der igen.
Utålmodig - det er hvad jeg er.
Det er helt i orden engang imellem at miste overblikket for en stund.. find det punkt i dig hvor roen stråler ud fra... jeg sender dig varme tanker
SvarSletTusind Tak for dine søde ord - de varmer
SvarSletHej,
SvarSletHar lige læst dine 100 nullermænd og kan regne ud, at du bærer på en tung rygsæk! Ambivalens er invaliderende på flere planer, idet du 1)ikke får gjort det, du havde planlagt 2)dunker dig selv med nederlaget i laaang tid....puha, det kan da tage pusten fra enhver!! Det er vel i bund og grund en svær balancegang imellem at udfordre sig selv og passe på sig selv - forhåbentlig husker du på dine succes'er?? Ellers må du skrive om dem her, så skal jeg nok huske dig på dem ;-)
KH Julie