Lad os bare tage en morgenstund igen....
Tankerne nat og dag kredser om festen for Lasse på søndag. Jeg ønsker at fejre ham. Han fortjener det.
Det er en god øvelse for Mor'en i - at-vende-tilbage-til-de-levende - hvad angår overblik, koncentration, kontakt, planlægning. Og i at *besejre* panik-anfald. De kommer som sommerregn - burde være blide og pludselige - men som vejret er lige nu - er det nu lidt voldsomt.
Men som min kælder - ja hvad har den nu med panik at gøre ? ;-) - så bliver jeg IKKE oversvømmet af anfaldene. Jeg bliver ikke *ubrugelig* eller *fortrængt*.
Jeg har på en måde *stoppet* hullet - jo de kommer, men vælter mig ikke.
Kælderen ? Hvor kommer den så ind? Ja det kommer sig af at der pludselig for 3-4 år siden kom vand i kælderen. Da jeg en sen aften efter job åbnede døren derned til og SÅ vandkaskaderne, var min første reaktion: AT LUKKE DØREN og tænke ' det er væk i morgen'. Denne tankerække blev en aftenvane en lille uge indtil jeg fandt ud af at jeg nok måtte reagere anderledes. Hvilket jeg så gjorde. Men så havde jeg overskuddet til det.
Vandet er med jævne mellemrum trængt ind i kælderen - min reaktion den samme - LUKKE DØREN TIL JEG KUNNE OVERSKUE DET. Egentlig en ganske udmærket reaktion ;-)
Så fandt jeg årsagen til vandindtrængen. Og i foråret i år fik jeg "pudset" gårdhavens cementfliser, stoppet hullet, og endnu 'nock-on-wood' er der ikke kommet vand ind i år!! Trods MEGET massive vandmængder.
Jeg tænker - det er ligedan med panikanfald - jeg lærer at forholde mig til dem - uden at de forhindrer mig i at leve. Men 'bare' lade dem passere. Som sommerregnen.
De kommer oftest når jeg *presses* af mig selv (- eller andre når jeg ikke får sagt fra). Når jeg skal vælge - foretage et valg. Såsom hvilken slags leverpostej skal jeg tage i Kvickly - Hvilken pakke hakket kød? -
Så det er med at være foreberedt.
Egentlig sidder jeg lidt og griner af mig selv. At gå i panik over en pakke leverpostej!! Jeps det er mig! Svedende, gispende og forvirret - måske grædende - over montrene i supermarkedet. Se det for jer.
I et forsøg på at forklare Teenageren - han skulle være mere specifik i sine indkøbs-ønsker - ku jeg se han fattede ikke en brik. Hvordan kan han osse det? Herfra virker det jo ikke særlig svært at vælge leverpostej, vel. Hvordan kan hun så gå i panik over det?
Vi får sjældent leverpostej her i huset ;-)
KNOW YOUR LIMITATIONS NO.1
Piglet jumped six inches in the air.....
KNOW YOUR LIMITATIONS NO.2
'We must be getting home,' said Kanga.
'Good-bye, Pooh.'
And in three large jumps she was gone.
'I wish I could jump like that,' thought Pooh.
'Some can and some can't. That's how it is.'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar