Hvæsende trak uhyret sig tilbage til sit eget territorie på 1.salen.
Jeg trak vejret dybt mens jeg messende tænker : ... træk vejret, træk vejret, træk vejret...... og lod luften fylde mig og sive ud igen.
Smed mig i sofaen og greb pindene og mærkede langsomt roen genvinde sin plads indeni mig mens garnet blev trukket af nøglet.
Kort Pause.
Så står det der igen - nu undergået en metamorfose ... nu en ung mand, velformuleret, smilende, rækker mig et kys på kinden ... "Har du noget maling??" ... lyder det fra den smilende mund. "Jeg vil lige male gelænderet i entreen, jeg er træt af at se det sådan!"
"Jeps" smiler jeg ... smider garn og pinde, finder grundrens, maling og pensel frem ind der forekommer endnu en skræmmende forvandling.
Og nu ser mit gelænder sådan ud: (jeg nåede jo ikke at fotografere før ;-)
Jeg bliver lige forskrækket hvergang en sådan forvandlig forekommer ... mest når uhyret viser sig. Ikke altid lige annonceret - så det gælder om at være foreberedt.
Nu tror jeg det er gået i hi for en tid - og mit gelænder er hvidt. YES.
Det var da rart at det gelænder endelig blev malet... Og når jeg aldrig fik gjort det færdigt er det jo godt at jeg har en lillebror der kan.
SvarSletMikkel
yes sønnike ;-)
SvarSlet