lørdag den 28. juli 2007

Tour de Teenager

Så er det hans tour der starter. Afsted til Malaga til kæresten og hendes familie og familiens venner.
Teenagerens første tur alene med fly. Vi har rejst som familie for mange år siden - nok 10 år - så han er virkelig ude på noget.
'VI' skal med flyveren kl 7.05 søndag morgen. 'VI' fordi moderen har fået den ære at befordre sønnen til the Airport. Så i nat bliver lidt speciel. Vi skal køre herfra kl 3 i nat og det er lissom ikke mit bedste tidspunkt - meeen nok heller ikke det værste. Men hvad gør man ikke for sine poder.

Nu har han selv vekslet til Euro - sølle 120 stk for en tusse - ikke meget - men det er jo kun til snold.

Det værste er at han forventer det værste
- at vi nok kommer for sent,
- at billetten ikke fungerer,
- at vi sover for længe,
- at han ender det forkerte sted
- .... osv

Hvordan håndterer man det?

Glæden ved at rejse forsvinder jo lidt i bekymringer.

2 kommentarer:

  1. Bekymringer i forbindelse med ferieafrejse er vist svære at sætte sig udover, især når man skal afsted, før fanden får sko på. Jeg har næsten lige været i Malaga og omegn, og du kan hilse ham og sige, at der er fantastisk dejligt dernede!!
    Mange hilsner
    Julie

    SvarSlet
  2. Jamen det vil jeg da fluks fortælle ungen - måske det hjælper på nerverne ;-)

    SvarSlet