Det går efter Planen.............

Efter en nat med endnu en gang mareridt da først søvnen indfandt sig. (ØV det er surt og skræmmende), kom jeg afsted til Snak i København. Traumecentret er flyttet til HCØrstedsvej og jeg tog afsted i bil. For første gang. Udstyret med Krak og god tid. Solrig morgenstund her i byen. I Ballerup åbnede skyerne sig og et Atlanterhav blev smidt ud over os bilister på motorvejen. Jamen det FØLTES altså sådan! Gad vide hvad han var så sur over deroppe?

Kørte galt kun een gang. Lukkede øjnene og tænkte *Nu kører jeg efter sjælen* og efter et par sving var jeg pludselig på rette vej. Og med eet var jeg der. Og der var en Parkering. Så jeg endte med at være i god tid.

Noget nyt var at jeg kunne snakke med de mennesker jeg mødte. De er stadig midt i flytterod - helt almindeligt i orginisationen, men træls alligevel.
Der var noget *Borte-med-blæsten* over trappen i palæet på Dag Hamarskjölds Allé. Det er der ikke i DR's gamle lokaler.

Min *gamle* psykolog var mødt på job efter lang tids sygefravær. Det trak vand at møde hende igen. Vi har tilbragt mange timer sammen, hvor hun har udredt mine snørklede sammenfiltrede tankegange. Hun ser hamrende godt ud og med smittende humør. Og havde haft god gavn af mine strikkede Huer. Nu sender jeg hende et par RØDE sokker og et par håndledsvarmere.

Efter Snakken krydsede jeg trafikken for at udforske en lille sød strikkeforretning der havde ferie sidst jeg var der. Nu var den lukket og overgår til Netbutik. Surt - jeg havde ellers lige spottet 40 kr i hjørnet af pungen. Det kunne vel ha rakt til et enkelt eller 2 nøgle garn - måske et tilbud? Men det var ikke min tur i dag. For at de der mønter ikke skulle brænde hul i pungen blev de på hjemturen vekslet med en enkelt burger og en Sunday ice med KARAMELSOVS. (Ja jeg VED godt alt det der med ernæring, kalorier og procenter ... men indimellem altså er det bare .....Uhmmmm. )

Hjemme igen blev Teenageren presset med over på Næsset for at se om *mit* sommerhus havde det godt. Teenagerhumør er som dansk sommervejr. Det ene øjeblik skinner solen, næste øjeblik er der torden og lyn. Så turen blev ikke så lang eller rolig, men kort og lunefuld. Men jeg så da mit hus. Teenageren stormede rundt om det og råbte: "MOR - så kører vi!!!" Jeg lyttede til træsusen, spiste brombær og slentrede mens jeg snusede landluften og hørte stilheden. Men det er slet ikke sjovt med sur Teenager i området. Så foretrækker jeg nu dræbersnegle!

Hjemturen blev nu rar nok(underligt nok?) Og vel hjemme gik vi i kælderen og rydtede 3 sække tøj ud. Han fik de håndklæder, lagener mm han ville ha, resten blev kasseret. I mit nye hjem kan der ikke være meget og jeg har jo ikke brug for 30 håndklæder og 10 lagener. Så ud med det. Han har det svært med jeg siger han nu må klare sig selv. Du har bare et værelse her, jeg har et værelse her og så har vi 2 fælles stuer. Er du ikke tilfreds - jamen, så flytter du bare! Jeg foreslog vi lavede en strikkekonkurrence om reglerne i vores fællesrum. Han synes nu mere om en rask slåskamp ;-). Så endnu står vi lige.

Det er stadig første runde af sortering. Jeg er sikker på at der kommer flere runder. Nu har jeg afhændet min seng til den ældste søn og jeg er sikker på han gerne vil aftage mere. Hvis jeg overtager *mit* sommerhus - er der møbler som passer til. Og jeg vil give slip på en masse samtidig med at jeg slipper *gamle møbler med indbyggede minder*.
Bliver det et andet sommerhus så må jeg jo se hvad der er.

Jeg tror der kan gå en sport i at sortere og rydde ud.

PS Teenageren kom drønene ned i kælder efter at være udvandret med rent tøj lagt sammen. I hånden medbragte han et par joggingbukser. Grå med et svagt LYSERØDT skær. Efter en tordenbyge fuld af forargelse fra hans side - som om jeg havde vasket og FARVET hans og KÆRESTENS YNDLINGSbukser med VILJE - kunne jeg kort meddele Teenageren "at når nu han var at betragte som flyttet hjemmefra - selvom det bli'r mig der med tiden forlader denne Planet - ja så var det msåske på tide han selv vaskede alt sit tøj". Hvorfter jeg kun så det hvide af hans øjne, samt hans ryg på vej op ad trappen. Jeg tror virkeligheden er ved at ramme ham. (Jaja jeg skal passe på han ikke blir slået ud. Men VÆKKES skal han jo)
Han er også blevet gjort opmærksom på at der er noget der hedder forsikring - når man er blevet 18 og IKKE dækkes af moderens. Samt at Telefonregningen overgår til ham selv når han får job. Eller senest til Oktobermåned.