Lidt Eftertanke.....

Netop hjemkommen fra Snak.

Som vanlig er jeg GODT brugt. Alligevel er det rart.

Når først jeg får sovet på snakken.

Kom undervejs i samtalen i tanke om at jeg jo plejede at få 2 slags medicin og jeg stoppede for et par mdr. siden med det ene, fordi det gik bedre og fordi jeg er absolut medicinmodstander.

(Tåbelig må man gerne være - det er ikke strafbart!)

Så nu begynder jeg igen på den medicin og har vel fået en lærestreg

= GØR NU SOM DER SIGES!

(Bagefter blev det til en Sommervaffel med gammeldavs + softice + flødebolle + guf og chokolade.

Nu skal man jo IKKE overdrive så jeg lod chokoladepinden ligge.)

Rart med lidt trøstespisning - når det nydes.

Det lukker det værste hyleri indeni mig.

................................................

Teenageren er stoppet på uddannelsen.

Det er vel OK.

Så nu skal han på session (Forsvarets dag) d. 4.september.

For at søge ind ved Beredsskabskorpset.(=Civilforsvaret).

Der kan han bl.a.tage det store kørekort og få en grunduddannelse til Brandmand.

(Han ligner nu sådan een ;-))

Så kommer han også ind i en mandeverden istedet for denne her *MOR-verden* han går i.

Indtil han begynder der engang i april, skal han ha et job.

Lysten er der, siger han - men dagene smutter for ham uden han får søgt særlig effektivt.

(Eller er det bare mig der ser det sådan?

Måske sker der mere i hans hjerne end der ses udefra?

Jeg har vel lov at håbe! ;-))

Nu er pungen lukket for videre udlån (læs: arv og eje)

- han må mærke og bliver måske mere motiveret

- i det mindste så det kan ses på aktivitetsniveau.

Men jeg synes godt nok det er svært.

I dag sagde jeg: "Jeg er ikke en god Mor, hvis jeg bare siger JA hele tiden."

Det virkede som om DEN forstod han.

(Men jeg har FORBAN**** svært ved at sige NEJ, jeg kan ikke rumme modstanden.

Men det SKAL man jo som Mor - for at gavne dem i den sidste ende.)

...........................................

Jeg har brug for kun at tænke på mig selv.

Er det frygteligt egoistisk?

Han *fylder* så meget.

Og var det for 2 år siden ville jeg have nydt det, som med de 2 store.

Nu tærrer det bare.

Et gode er der - han føler sig ikke forpligtet til at passe på mig,

eller tage ansvar for mig.

Og det er jeg glad for.

....................................

Rastløsheden er aftaget til fordel for en enorm træthed.

Den vil jeg passe på og gemme til i nat.

Måske jeg så kan sove?

..................

Ellers må jeg jo Tælle får som Rimkogeren så nydeligt foreslår på vers:

Kan man ej sove

i sin lille alkove,

hjælper det at tælle får!

Tit tæller jeg ikke længere end til tre,

før søvnen overvælder,

men forleden måtte jeg tælle til halv fem.

...................................

Glæder mig til fredag aften

med strikketøj og TV

Nå ja - lidt har osse ret.

.................................

HYG JER HVER ISÆR