torsdag den 27. september 2007

FRIDAG

Jo Da - i dag holder jeg FRI
For alt.
For depression, sygdom, job, pligter og tager istedet for på TUR i Livet.
Altså glæder, lys og kærlighed.
GLÆDER -
Mellemsønnen kom i går og ryddede køkkenet. Så idag er der blankt bord.
Det bragte mig tilbage til tiden han boede hjemme. Han havde og har stadig en evne til at gøre hverdagsting til fornøjelser. Når nu en opvask skulle tages og han ikke kunne undslippe - så ligegodt ha det sjovt i mens. Det må lige nævnes at den ældste søn har samme evne. Vi har haft mange gode snakke mens vi vaskede op.
Det er GLÆDE.
Yngstesønnen rejser til Frankring i morgen. Som Handicaphjælper for en 12-årig dreng med sclerose. I nat havde han sin første alenenattevagt. Som han selv havde valgt - for lige at prøve inden Frankrig - (og nok også lønnen ;-))
Han kører selv til jobbet i aftes og vender (uskadt) hjem til morgen. Fornøjet.
Han er blevet mere rolig efter kørekortet er taget, jobbet er fundet og tattoen lavet. Han *vokser*.
Det er GLÆDE.
Selvom det koster - I dag kommer posten med pakke fra Amagerstrik. 2 tørklæde- og 1 sjalskit.
Det er GLÆDE.
LYS
I går var jeg atter til maling i AOF. Læreren hedder Stefanie Woschek. Hun er lys ;-) og maler lyse billeder. Måske får hun mig lokket ind i maleriets verden - så jeg kan færdes der - osse herhjemme.
Selve processen - følelsen når jeg maler - er LYS. Alle forpligtende tanker forsvinder. Jo jo *den indre Kritiker* kommenterer da hvad jeg laver - men jeg kan diskutere med ham og nogle gange komme forbi.
Det er LYS
Mit hjem bliver mindre rodet som tiden går. Når gulvene bliver vasket kommer der LYS.
KÆRLIGHED
Hver morgen, aften, nat og dag møder jeg Kærligheden fra 2 små varme kroppe og brune våde øjne. Albert og Frida sender den imod mig med alt hvad de indeholder. Deres glæde, nysgerrighed ...
Det er KÆRLIGHED
Mine veninder - jeg er uden ord - fuld af kærlighed og taknemmelighed for deres holdenved i denne periode i mit liv.
Det er KÆRLIGHED
Mine børn vil jeg slet ikke nævne - er det ikke en selvfølge at elske sine børn?
Hvis ikke - så lad mig sige og slå fast - at de hver i sær har en hel speciel plads i mit hjerte, hvor de omfavnes af stolthed, ømhed og frihed til at leve deres liv.
Det er KÆRLIGHED - AT GIVE FRI.
Jeg tænker der - engang - kommer en mand ind i mit liv igen. Jeg har fået lov til at mærke kærligheden 2 gange og har mistet.
Men hellere det end slet ikke at ha' elsket.
Nu vil jeg NYDE min Fridag og ønske alle en rigtig dejlig torsdag - fuld af GLÆDE, LYS og KÆRLIGHED ;-)

5 kommentarer:

  1. God og blid medvind i din sejlads livet igennem.

    SvarSlet
  2. Nu er torsdagen snart slut og jeg håber du fik en rigtig dejlig fridag. Gid alle dine dage må være fyldt med glæde, lys og kærlighed.

    SvarSlet
  3. vil bare lige sige: Aleqara pikkorik – det er grønlandsk - næsten ordret skal det fortolkes som: ÆldreSøsterMin er dygtig (læs: sej).
    Det jeg læser i dag – er ord for et af mine yndligsvalgsprog: der ÉR altid lys for enden af en tunnel :-)
    Jeg er faktisk stolt over dit valg i dag: tilværelsens lyse side – som ikke vil kunne ses/prises værdig - hvis der ikke var en mørk side også – som i ying og yang.

    Tak ÆldreSøsterMin – for den du er.
    Jeg holder MEGET af din skrive-stil – uanset hvor du i din livsfases ”tunnel” den aktuelle dag befinder dig i/ved – du har, via dit skriv – på et eller andet plan - fornemmelse og kærlighed for hvert lys-”stråle” – uanset hvor svagt eller stærkt lyset lyser.

    Håndslag og hilsen
    din grønlandske – lille - LilleBrorDin
    (som faktisk ikke er anonym som der ellers står øverst)

    SvarSlet
  4. TUSIND TAK FOR DEJLIGE KOMMENTARER ;-)
    Rimkoger: du puster jo blidt til mine sejl med dine rimerier - det er god vind.

    Enaj: Det blev en dejlig fridag - jeg skriver mere senere i dag (eller måske først i morgen)

    Charlotte:
    Godt du nød læsningen.

    LilleBrorMin
    Uhmmm jeg ELSKER altså dine håndslag -
    Hvad angår ellers - SÅ er vi jo sjælevenner - TAK FOR DET

    SvarSlet