Nej jeg har IKKE sukkersyge, men jeg ER sukkersyg.
Dvs sukkerafhængig.
Det viste sig i sin værste variant tirsdag - efter snak med SkatteMor og KommuneKonen. De sødeste af slagsen. Ingen klage over dem. Jeg ku ikke være behandlet bedre end de gjorde. Jeg får skam noget for tidligere indbetalte skattekroner. (Jo jo jeg betaler skam min skat endnu - endog med glæde - men ikke de mængder jeg tidligere har hældt i hullet.)
Nå men i et anfald af - jegvedikkehvad - tog jeg en af skrivebordsbunkerne (ca ½ m høj) under armen.
Samtalen var aftalt med KommuneKonen - sådan lidt status over MIT liv fremover.
Jeg arriverede i god tid og efter ombygningen på rådhuset ligger SKAT åbenbart lige indenfor døren. Det var vist et tegn om at få det ordnet med det samme. Så jeg gik ind med Bunken. Og allerede her ryster jeg - indeni. Har blanke øjne. Må tage fat i mig for ikke at rømme rummet øjeblikkeligt. En SØD SkatteMor ser mig og fanger mig med sit smil og rare øjne. Jeg får sagt *manglende selvangivelse 2006* - *nedlagt virksomhed* - *forskud 2007* - Så overtager hun - "gå til dit møde med KommuneKonen så er SKAT klar når du kommer tilbage".
KOmmunekonen rejser sig smilende og kommer mig imøde. Allerede nu er øjnene ikke bare blanke, men rindende. En god snak. Om MIT liv - og fremtiden. KommuneMor tør godt SE og SIGE at jeg er ked af det.
Det er uendeligt rart og trøstende i sig selv. Ingen forklaring, ingen ord. Bare at blive SET i sin uformåenhed. Og slet ikke DØMT - af hende.
Nu er der gang i en pensionssag (jeg har det svært med ordet). KommuneMor forstår. Siger det kan jo altid ændres NÅR du får det bedre (hør: ikke HVIS, men NÅR). Hun forstår.
Tilbage til SKAT. Her er ikke bare SKATTEMOR - hun har også tilkaldt hjælp. Ikke ÉN men hele TO SkatteFar'er kommer mig til undsætning. Nu fosser øjnene ned over kinderne. Hovedet brænder rødt. Bunken kommer frem. Papirer omsættes. Der underskrives, tastes, printes, trøstes på reel mandevis. Ikke med ord, men direkte mandehåndtryk og forsikring om hjælp fremover. Jeg kunne fornemme deres usikkerhed overfor bunker og grædende koner i glaskontorer på et nyindrettet rådhus.
OG så kommer vi til SUKKERSYGEN:
Efter denne omgang går turen direkte til Tanken. Her fyldes depoterne med Amagerstænger, Karamelstænger, Chokofanter, 2 liter Carte D'or, 2 Rittersport, 3 basser, ... og nu forsvinder resten i tågerne.
Hjemme igen - er jeg dog - inden noget af det indtages. Men så går det osse hurtigt. Jeg ryster sveder, gisper og mærker først roen når sukkerreceptorerne sanser sukkeret.
.... men så kan jeg også næsten br..... mig .... så kvalmt er det. Bagefter kommer alle tankerne om hvor elendig jeg faktisk er til alting. Men jeg sover fra det - resten af dagen.
Det værste er at jeg er helt bevidst om hvad der sker. Jeg kan tænke, frugt, mandler rugbrød osv. Men jeg kan faktisk ikke styre det. SukkerGris.
Det var DEN dag-
Nu er der trappet gradvist ned. Men det er tanken fremover - at få gjort noget ved DEN *sukkersyge* før jeg FÅR sukkersyge.
du har en rigtig god måde at få tingene sagt på, jeg nyder din blog.
SvarSletSukker"sygen" har vi vist alle en snert af, nogen dage værre end andre
Uuuuh, den sukkersyge! Jeg har det præcis på samme måde, hvis jeg har det svært og er ked af det hælder jeg også ind i hovedet som om dommedag er nær. Problemet er bare at det er så forbandet godt til at "slukke" for følelserne..... lige indtil den dårlige samvittighed rammer og den gør den jo altid.
SvarSletJeg har altid haft problemer med vægten, men nu skal det sg... være lyv. Har tilmeldt mig madlog.dk og selvom at det måske virker lidt uoverskueligt til at starte med fungere det faktisk helt perfekt når man har vænnet sig til det i hverdagen. Det giver i hvert fald lidt mere struktur på en madforbrug og det var åbenbart det jeg havde brug for. Har tabt 2 kilo på lidt under en måned :-D
Godt du fik gjort turen til Rådhuset,... et skridt på vejen. Du må køre en omvej uden om tanken, når du kører hjemad :))
SvarSletTak for ordene
SvarSletLaila:
Det er jo godt at få tingene sagt - det hjælper - Tak for rosen ;-)
Bubbi dooo
Jeg kender ikke madlog.dk - den vil jeg da lige undersøge. I 2006 var jeg med på slankedoktor.dk og tabte 22 kg - men tog dem på igen vha medicin ;-(
Tillykke med dit vægttab
Jette
Ja den Tank lige lidt i vejen - den er som en magnet - jeg må afskærme mig for dens magnetiske stråler .... hmmm .... jeg tror det handler om viljestyrke og rygrad - hvilket snegle jo IKKE har ;-)
- men jeg nåede Rådhuset
KH Siffe
Jeg tænkte på noget du måske kunne gøre for at afhjælpe det en anden gang... Hvorfor gøre turen på tanken til noget forbudt? Hils den med åbne arme og kør ind på den INDEN rådhuset. Så har du været derinde og købe lidt og kan måske bedere stå imod på vejen hjem fordi du jo allerede har en smule "trøst" lige ved hændenerne... Bare en tanke :-)
SvarSletForresten gang man få et 24 timers medlemsskab på www.madlog.dk gratis. Så har du i hvert fald mulighed for at prøve det :-)
Tak skal du ha' Bubbi doo - det var da en rigtig go idé! Den vil jeg straks tage til mig. For det er jo det forbudte der lokker lidt og giver den dårlige samvittighed der skaber den onde cirkel.
SvarSletTak for det
Siffe