Selvfølgelig en mandag.
Startede dejligt. Langsom vågen efter regnfuld nat. Rolig morgenkaffe.
Så ringer KommuneMor - har talt med Arbejdsskadestyrelsen, der mener min sag er afsluttet! Hun ringer for at høre mig. DER er det dagen krakelerer. Det var åbenbart ren overflade. KommuneMor vil ringe til Ask. igen og melde tilbage til mig. Men det er for sent - næsten.
For ikke at flippe helt ud kaster jeg mig over 1 liter is fra Tanken. Hjælper det? Næh - medfører bare kvalme. Efter roteren på sofa og i berørte hjerneceller melder jeg mig syg. Til mig selv. Dykker ind i nattøjet, putter mig på sofaen, ringer til veninden, laver en kop kaffe og sætter Bruce Willis på. Tænder stearinly.
Nu er jeg sådan rigtig SYG (det giver bedre mening så ;-)). Sådan cirka 4-5 timer. Så er cellerne bedøvet, trøstet og faldet lidt til ro.
KommuneMor melder tilbage. Sagen er ikke afsluttet. Intet har ændret sig siden i går. Siden i morges.
Utroligt hvordan få ord kan forvandle en dag, en stemning. Det kan undre mig jeg *hopper* på den. Men det gør jeg altså.
Nu håber jeg at være *rask* i morgen igen. ;-)
Det er sgu lidt skræmmende læsning...for det er lidt som at læse om mig selv.
SvarSletJeg går også helt op i limningen over dumme beskeder, istedet for at bevare fatningen oghandle...
Pas på dig selv!! :)
Tak Tina - underligt nok *beroliger* det mig du kender til det! Så er jeg ikke helt alene ;-) - det er nok det jeg oplever efter en sådan en besked.
SvarSletPrøver ihærdigt at tage alle opringninger som beskeder fra *grønthandleren*. Det virker nogle gange - hvis jeg er beredt.
God nat fra Siffe