Hvordan tager man sig selv alvorligt?

Havde en god snak med Stefanie ( Billedkunstner) om *det at tage sig selv alorligt*.
Når man nu ikke er akademiuddannet - Hvornår og Hvordan tager man sig selv alvorligt og kalder sig billedkunstner?

Det må jo starte med een selv. Nu er jeg kommet igennem mange "rigtige" uddannelser, har haft mange "rigtige" jobs. Jeg har altid arbejdet kreativt på sidelinien. Og IKKE taget mig selv alvorligt.

Det vil jeg forsøge at gøre nu. Ikke flere undskyldninger eller omveje.

Det siges oftest at når man ikke kan en ting, ender man ofte med at undevise i det. Der har jeg jo været. Så nu er tiden kommet til at tage mig selv alvorligt.
"Arbejde" med mine billeder. Puha .. det er svært.

Hvordan kommer man egentlig på udstilling?
.....

Biblioteket, Banken, .... hvordan kommer det i det hele taget i værk?

Min flytning til Næsset. Pakningen af mit hus. Skære alt unødvendigt væk. Hvor meget (eller snarere Hvor lidt ) - har man/jeg brug for? Jeg sorterer, smider ud, sender på genbrug.
.......................

På Lydsporet i øjeblikket:

Alkymisten:
Hvis du virkelig ønsker noget fødes det af universets sjæl. Og det er så bare at fange det.
Man kan altid gøre det man drømmer om.

At følge sin livsbane er menneskes eneste pligt.

Jeg er kommet med i Lydbogsklubben - lækkert - hænderne er frie til andet ;-)