fredag den 5. oktober 2007

Overbevisninger

Når man(læs: JEG) er syg må man(jeg) ikke vise eller føle glæde ...

Når jeg er arbejdsløs/ledig/sygemeldt må jeg ikke lave noget (af *værdi* for mig) - så tænker *de* når hun kan det kan hun osse arbejde.......

Når jeg er sygemeldt må jeg ikke se godt ud .... de tænker Hun ser da ikke syg ud....

Når jeg er sygemeldt må jeg ikke tage på kunstudstilling, køre langt i bil, gå til frisør, sidde på café.....

Jeg skal arte mig på en bestemt måde når jeg er sygemeldt....


Hvor kommer disse 'overbevisninger' fra? Det er stort arbejde at tilbagevise dem, afmelde dem.

Jeg må godt være glad og vise det! Det kan jeg jo gøre indendøre for mig selv. Selvom det medfører skyld. De andre er straks sværere da de includerer ture ud af huset, samvær med andre.

Hvordan kan jeg overhovedet TRO at andre har tid og lyst til at tænke over mit liv, endsige dømme mig?

Jeg har arbejdet med 'Overbevisninger* indenfor ID-terapien, som terapeut. Jeg kan høre mig selv blive fanget i dem. Der er ingen andre end mig selv der følger dem og dermed dømmer mig selv.

Hmmm - lidt speget ikk' - men VIGTIGT!

3 kommentarer:

  1. De overbevisninger kender jeg til punkt og prikke igennem TI lange år!!! SÅ kom jeg på 7 ugers smertehåndterings kursus i Horsens og DER fik jeg lært at det er noget BAVL ;););) Du er noget værd, du skal have livskvalitet også selvom du er syg. Du skal forkæle dig selv, nyde naturen, nyde en shoppetur... du er ikke død jo!!!! ;) KNUS

    SvarSlet
  2. TUSIND TAK Tina - det er rare ord.

    SvarSlet
  3. Det er da forrygende, at du har fået fat i dine indre overbevisninger! Alt andet lige: det er det første skridt, jo. At bevidstgøre sig om, hvad det helt præcist er, man render rundt og fylder sit hoved med. Synes det er et stort skridt - og er sikker på, at du har fat i den lange ende. Nu ved du jo, hvad du kæmper imod. Og vi kender dem allesammen - måske i andre udgaver - men det er noget som stikker en kæp i hjulet. Så dælme: de skal ikke have lov at styre - ud at nyde, sanse og LEVE.
    KH Gitte B

    SvarSlet