Spandauer med creme

Jeps - det er min dag - en wienerbassedag. Lidt tør i kanten men fuld af dejlig blød gul creme. Uhmmmm......

Var slet ikke i humør til at stå op. Der ventede ellers en maledag hos Stefanie - men Teenageren fór vild på Sjælland efter nattevagt i Korsør. Måtte køre via Kalundborg for at finde Holbæk ;-) . Så min afgang fra Planeten blev 1 time forsinket.

Selvfølgelig når jeg ind til cremen. Oftest er det jo sådan at det modsatte af det forventede sker. Så trods morgenvånde er dagen god.
Vi er kun 3 'damer' hos Stefanie. Så der er rigelig feedback til os alle. Godt.

Jeg fik skubbet mig ind i skabelsen. Altså freden der opstår når man fordyber sig. Uanset hvad det så drejer sig om. Jeg finder roen. Endnu er det rimelig mørke billeder, men med mange farver og en tyst ro.

Det fede er at Stefanie 'giver lov' til at male grimme billeder. For mig er processen vigtigst, produktet sekundært. Jeg bryder mig ikke om ros, det skræmmer mig, begrænser og er alt for krævende. Når billedet har 'lov' til at være/blive grimt kan jeg bedre fordybe mig og mærke mig selv og min egen mening og behov. Da Stefanie roste mit bjergbillede, måtte jeg sætte det væk, for at arbejde med det mentalt. Sige *DET ER FANDME MIT BILLEDE - JEG GØR HVAD JEG VIL* - dermed ikke leve op til andre krav end mine egne, og ku mærke disse. Så ku jeg tage billede frem igen og komme videre, male over, eksperimentere.

Så at male er en vej til at finde mig selv.

Hold da op hvor jeg bliver træt og fuld af nervøs energi - på den rare måde.

Nu hopper wienerbassen ind i cremehullet og dykker under dynen.

Sov Godt eller God Morgen.

PS - jeg strikker fuldt ud når jeg ikke maler. Husgerningen er lagt væk (hmmmm..) indtil jeg flytter over til *Kærligheden* og bliver Næsbo. Det er den eneste måde jeg kan holde tankerne i ro. Jeg tror vist først det lykkes den dag jeg står foran døren med nøglen i hånden. Til MIT hus. Jeg er færdig her. Rart.