fredag den 21. december 2007

Julestresssssss.....

.... må man gerne ha' een dag om året. Og det blev så idag. Nu skulle det så være overstået.
Mellemsønnen har Fødselsdag og besøger MorenSin i Kærlighed. Han kan da ikke holde fødselsdag uden at se sin Mor, siger han. Sød ikke? Han var eller på job til sent og skulle til veninde der holder hans fødselsdag. 24 år bliver han - det lille myr.
Gaver skal der til Pakkelegen i morgen - med sønner og svigerdøtre - så de blev indkøbt sidst på dagen.

Forud bragte Dagen 2 samtaler med sig af mine 2 nu langvarige Hjælpere. Den ene i Kdh. Den anden i Holbæk. Dagen blev meget fyldt - men det blev et godt sammendrag eller resumé af året og hvor jeg er lige nu.

Jeg betragter *min* sygdom som en *lidelse i Hipocampus* (den skrumper hvilket kan ses ved scintigrafi - altså ikke min (fnis) men sådan generelt). Desuden som en forstyrrelse i Serotonin - Noradrenalin - balancen, hvilken jeg retter op på bl.a. vha medicin. Dette kan måles i blodet. Et af forløberne for Serotonin stofskiftet er Tryptophan - et proteinstof i f.eks solsikkekerner og bananer.
Terapi eller medicin alene virker sammen. Ved gentagne depressioner øges *chancen* - hmmmm - ret så meget for at få yderligere een af slagsen.
Hipocampus' bruges ved f.eks hukommelse, overblik, planlægning, hvilket jeg netop har problemer med, og som har gjort hverdagsting som indkøb, personlig hygiejne, and you name it vanskelige.

Jeg har det bedre med at tænke sådan, end at tænke - jeg har Depressioner.
Sproget gør noget ved det, det omtaler. Der er en masse medbetydninger i ordet *depression* som tynger i sig selv - som giver skyldfølelser og fører til yderligere selvbebrejdelser - i det mindste for mig. Jeg er ikke bare *psykisk forstyrret*, men har en reel fysisk forandring i kroppen der kan måles omend ikke vejes!
Jeg behøver ikke føle skyld over trangen til sukker (læs kager, slik, sukker og alt lignende). Der er en naturlig forklaring.

Når jeg på den måde får frigjort *sygdommen* fra mig selv kan jeg betragte den og forholde mig handlende til den.
F.eks
- købe ind via Nettet ( jeg undgår at gå i butikker hvilket ofte udløser panik når jeg skal vælge varer!),
- investere i en Filofax med en ugeplanlægger i (så kan jeg overskue dag for dag et begrænset tidsrum),
- ikke have planer før efter kl. 14 da jeg har stor døgnvariation,
- spise Tryptophanrig kost -

Jeg slås ikke længere med Vindmøller, men kan se på * sygdommen* og 4 retningslinier til at forholde mig til den.
1. Medicinen
2. Kognitiv terapi
3. Signalstoffer i blodet
4. Kost med byggestene til signalsubstanserne i hjernen - som Serotonin, Dopamin og Noradrenalin

Dagens ord:
Gør en Dyd af Nødvendigheden!

1 kommentar:

  1. Sikke en god gennemgang af hvad depression er og gør, og hvad der kan gøres ved det.

    SvarSlet