Palæ-køberen ligger besked på telefonsvareren. Han vil gerne "gennemgå ejendommen i morgen!"Og fluks reagerer Siffe med uro, angst og tuderi. Ringer til Veninden der følger med i morgen og bliver beroliget. Hun hjælper med at ligge en plan.
- Ring til Ejndomsmægleren
- Slap af og Tænk
- Ring til mig igen i eftermiddag.
Så det gør jeg.
Tuder mig gennem samtalen med en af Ejendomsmæglerens assistenter. Hun lover at han vil ringe tilbage. Hun beroliger og siger det er jo ikke nødvendigt du kommer. Køber kan spørge Mægler, hvis han ikke kan svare så kan Mægler jo ringe til dig.
Nu er det jeg tænker:
"Siffe hvor er du dog FEJ. Hvad kan den Køber dog GØRE dig?"
Alligevel kniber det med at trække vejret, at tænke sammenhængende, at stoppe tåretrilleriet. Det er jo ikke rigtig gråd, men mere langsomt overløb - som et fuldt bæger.
Jeg tror det er de formelle ord - "gennemgå ejendommen" - jeg hører det som en trussel. Men måske ønsker han bare at vide hvor oliefyret tændes, hvad den der rose hedder og lignende.
Men sådan er det aldrig sket med de huse jeg har købt. Så hvorfor forlanger jeg det af mig selv?
Hvorfor fyldes jeg af tanker om fejhed og ringeværd?
Iøvrigt har jeg glemt medicinen i disse forvirrede dage. Må på apoteket idag.
Siffe jeg kan SÅ godt følge dig!!! det er ikke sådan lige at sætte ord på.
SvarSletJeg har brugt 3 måneder på at tage mig sammen til at søge statsamtet om konfirmationstilskud, fra min xmand. Frygtede et nej,,, frygtede sammenstød med xen osv osv
Idag er brevet endelig sendt... og nu venter jeg i rå nervøsitet på xens reaktion.
Jeg er glad for at du fik snakket med mægleren! Det er hans job at vise frem, så hvorfor skal du stå og føle dig presset til det :):) Knus!
TAK for dine ord Tina - jeg har osse prøvet det der med konfirmationstilskud og krydser fingre for dig.
SvarSletJeg har en rigtig god mægler - han har virkelig været pengene værd.