torsdag den 27. marts 2008

Hvis det ikke var fordi.....

..... natten var fuld af mareridt, blev jeg helst i søvnen i dag.

Nu trænger jeg til ferie. Selvom igår var dovendag - blev der bagt! Bage-ånden kom plusli over mig, mens jeg dovnede den og det blev et Brug-Hvad-du-har-Brød. Langtidshævet med fetaostevalle i.
Smagte ganske udmærket trods det var udelukkende hvedemel der blev benyttet.

Jeg er overvældet af tankeræs i hjernecellerne.
Har brug for en On-Off knap, som en kærlig person gad trykke på.

Det er jo bare en overfyldt indtryksverden, der nu giver sig til kende.
TømmeHus, FlytteTeenager, SkriveUnderIBanken, LånePenge, VentePåPension, SovePåSofaDerBraserSammen, MødeNySvigerKæreste, PåskeMiddag og nok en masse andet ligger som i en udsalgsrodekasse med tilbud til en 10'er.

I dag står der BankBesøg, samt et besøg hos en kær Veninde der har fået kræft i Underlivet - hvilket allerede har spredt sig!

Hvor er jeg et skarn at klage mig!

Det er så ulige hvad vi kæmper med og for.
Hun for Livet, jeg med livets spøgelser.

2 kommentarer:

  1. Ja, den knap kunne være rar at kende. Nogle finder den ved at meditere.
    Jeg synes ikke du er et skarn, dine spøgelser og smerter osv er din kamp. Din veninde har kampen med canceren...Og den kamp er hård.
    Jeg synes det er den ondeste sygdom, har selv mistet min forældre til den. Jeg ved det også er hårdt for dig og synes det er godt du besøger din veninde, der er så mange mennesker der bakker væk , når alvoren er tilstede. Men jeg tror ikke du er en af dem. Åh, ved ikke om jeg formulerer dette klodset...Men jeg føler med både din veninde og også med dig- Seje Sifka.

    SvarSlet
  2. Tak for dine søde ord Miri - det blev et rigtig godt besøg!

    SvarSlet