Teenageren og jeg drager til vores Bankdame i dag. Han for at låne kroner til sin lejlighed. Stort projekt for en 18-årig. Jeg for at bisidde.
Det handler jo om at ku gi slip på dem - de kære børn. For mit vedkommende nok noget før end forventet og ønsket. Men jeg tror nu nok han kan flyve. Han basker ihvertfald livligt!
Det er svært at rådgive. Lige NU ville det være rart med en anden voksen - at dele ansvarligheden med. At dele glæden med. Stoltheden over at han er som han er. At han blev VALGT til at få en så god lejlighed. Fordi han er den han er. Med hans egne ord: 'Det har jeg aldrig prøvet før. At blive valgt først og fordi jeg er mig.'
At være ene om børn er fantastisk. Det har ikke afskrækket mig og jeg mener mine 3 er kommet godt afsted med fornuftig balast uden dog at det er blevet til cementklodser om fødderne.
Når noget har været svært har der altid været gode venner at ringe til, tude med, få en hjælpende hånd af.
Det der har været og er sværest er - at være alene om glæden.
Men lige nu vil jeg nyde GLÆDEN og bage Pandekager til Teenagerens 'morgenmad' efter hans nattevagt - så bliver HAN glad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar