YES - hvor er jeg altså træt...

Det er een af de dage hvor alt starter lidt "skidt". Gråt. Surt. Drømmefuld. Det er rart at gi' sig selv lov til at putte sig indendøre med strikketøj, lun varme fra brændeovnen, småprutterier fra Albert og snorken fra Frida. Johnny lister rundt på kattepoter!

Hvorfor er vi så trætte mon?


Fordi Veninden mosler sig ind i går. Hvad bilder hun sig dog ind den Veninde? Hun snakker, drikker min the, vasker kurvene til min skabssystem af og forlanger at vaske op efter vi har delt Pizzaer og Rødvin! Har man kendt mage?

Og så dukker hun op igen i dag! Sørme! Medbringende værktøj, lægter og plader og går igang med *bygge* rammer til mine trådnet! Sørme!

Og så har hun osse taget frokost med, ja! Frikadeller og salat! Feta og tomat!


Frida og Albert eeeeelsker hende! Hun smider deres bold, ja hun smider den ligefrem væk og klatrer rundt i træer med trappestiger for at finde bolden igen (jeg nåede desværre ikke at få billeder!). Jeg travede rundt i haven og flyttede nedfaldne grene og holdt når Veninden savede. Og tog billeder. Og nød energien.

Og så vaskede hun op igen! Inden hun kørte hjem klokken 2! Der er jeg jo knap nok vågen normalt ;-)

Er der noget at sige til vi andre gik omkuld på sofaen? Hold da op hvor var vi trætte! Hvem mon ringer til aften for at høre om jeg stadig lever? Selvfølgelig Veninden!

Hvad gør man ved sådan en Veninde?


Elsker hende overalt på jorden!
Propper lidt garn i kurven til hende for det er hvad jeg har rigeligt af! Og er taknemmelig for hvad hun giver mig.