lørdag den 3. maj 2008

At være ... en Sukkerman

Hovedpine er så godt som væk - tilbage er en let svimmelhed som nok mere skyldes medicin.
Jeg har ikke en gang TRANG til kaffe (nååå jjaaaa så lidt da) - men ' nyder' min urtete!

Nu kommer turen til at blive HELT sukkerfri - det tror jeg bliver sværere. Jeg har læst at trangen til sukker er på højde med narkomaners trang til stof. Så det er med at være mentalt forberedt.
Måltiderne er ikke helt på plads endnu - det kniber stadig med at finde energien alle dage til at lave mad. Nu har jeg i en periode indimellem købt færdigretter hvor der jo er en masse 'farlige' stoffer og E-numre. Jeg håber Stegesoen og min gamle minihakker kan blive en værdig erstatning for Fyldstofferne.

Når ens evne til at multitaske er forsvunden og koncentrationen og opmærksomheden kun klarer een opgave af gangen er kunsten at kunne prioritere.
Hvad er vigtigst lige NU?
Mine mange år med meditation og visualisering kunne vel hjælpe mig, men siden overfaldet er rastløsheden for stor til at kunne være i ro for at afspænde. Nu er jeg dog i stand til at få hjernen i ro nogle minutter af gangen SAMTIDIG med jeg sidder eller ligger stille.

Nå nu ringer Teenageren og ønsker besøg - han maler lejligheden sammen med Chefen og Kæresten.
Hovedet skal lige afprøves om der står kørsel på planen for idag ;-)

Hav en NEJS Weekend til alle ....

3 kommentarer:

  1. suk, den kender jeg godt! ved ikke hvor mange gange jeg har besluttet mig for at holde op med sukker, men den er ikke lykkedes, endnu. faktisk har det været meget nemmere de gange jeg har holdt op med at ryge end det med sukkeren. så jeg kan kun sige lykke til! vi er mange der hepper på sidelinien.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Kæreste Siffe
    Bare klø på. Sukkertrangen forsvinder ret hurtigt, når du ellers får de ting du skal have.
    Jeg har levet kulhydratfattigt i 5 år nu og savner det faktisk ikke.
    OK - jeg kan godt gå grassat ind imellem, men fortryder det altid bagefter, for jeg får det faktisk dårligt.
    Kærlig hilsen
    Anne

    SvarSlet
  3. Hej Frida Jeg kan faktisk høre dig heppe TAK for det ;-)

    Anne - hvor er det rart at høre om een det er lykkes for og som forstår behovet for at stoppe sukkeriet. Nu håber jeg jeg er lige standhaftig som du!

    KH Siffe

    SvarSlet