torsdag den 29. maj 2008

Jeg ser RØDT.....

Sikken dog meget der sker når man/jeg tager til Tandlægen - som jeg gjorde i tirsdag!

Som skrevet står - var min eneste chance for at undgå besøget - at Samuraien strejkede!

Og det gjorde den så!

Men Siffes spirende vilje vandt. Da Tømmeren kom i det samme var det med at hive fat i starkabler - jokke til på speederen og futte ind til Tandlæge med krydsede fingre for ikke at gå i står på vejen.

Det lykkedes!

Og tandlægeskrækken er næsten helt forsvundet! Jeg tænker det er al den medicin der virker - osse på den - så noget godt gør det da ;-)

Men men men - midt i besøget - slog lynet ned. Nej ikke en ramt nerve - men tanken *Jeg har glemt at slukke lygterne*.

Så der var ingen strøm - kun timelang venten på Falck. En start - en tur til mekanikerne - aflevere Samurai'en og en fundering over: Hvad gør en vilfaren Quinde i Holbæk uden bil, uden garn - men med sit Visa i tasken?

Hun tager selvfølgelig på sin første gedigne SHOPPETUR i 3 år! En Last der virkelig ku' nydes fuldt ud. Mit vanlige spare-gen havde jeg åbenbart afleveret sammen med Samuraien.

Så der var Nydning på fuld skrue. Jeg fik udviddet garderoben - med shorts, nederdel og lidt toppe - det er vel sommer, fik nye røde Clogs, fik - selvfølgelig - lidt mere garn + en ny Hæklebog, fik oprustet det økologiske spisekammer med Quinoa, Livets Oil, GrønThe, kanel og meget mere sundt og lækkert.

Frokosten blev nydt hos Christian fra Argentina som sælger lune økologiske sanwich med selvvalgt chilipølse.

Så gik turen til Teenageren lejlighed - hvor en træt Siffe saank om med sit nye røde garn og begyndte på et hæklet sjal fra den nye bog. Satte en dvd på fra sin nyindkøbt boks med Bruce Willis. Jeg indrømmer gerne at jeg er absolut Willis-fan. Går heller ikke af vejen for Shwarzenegger.


Et forsøg på at gøre mig nyttig ved at tilslutte vaskemaskinen gik helt i vask. Til Teenagerens ihærdige undren. Han fatter ikke der er noget hans mor ikke kan - som han siger * hvis hun virkelig vil*, *det er sådan noget DU kan* - men ak og ve han bli'r tydelig skuffet når han kommer hjem i weekenden, for det lykkedes ikke at sætte slangen på vandhanen.

Klokken ½7 kom Chefen med Altoen og jeg kunne tøffe hjem. Tømmeren var gået - han er nået langt. Frida og Albert havde klaret den lange dag fint uden Mor's nærvær.

Den længe ønske Nabokværn er også hjembragt til Planeten - men den er så lækker og lydløs at den slet ikke kan bruges til at genere naboer med. Den er grådig og selvslugende og kører som en drøm. Så igår var udedag og grenkværning.

2 kommentarer:

  1. Sådan!!!
    Sejt!!!
    Hvem ka' - Sif'ka :-)

    SvarSlet
  2. Hi hi, man skal passe på med Hvad man ønsker- det kan gå i opfyldelse! :-)
    Du fik da ellers udrettet noget, den dag!!

    SvarSlet