onsdag den 11. juni 2008

Det er lang tid siden du har købt garn ...

.... siger Veninden.

"Njaaahhh" siger jeg "jeg har bare ikke vist det frem."

"Hvorfor?" spørger hun så.

Og jeg ved det faktisk ikke! Og dog alligevel ....... det handler vel om at vedstå sine laster..... at være sig selv bekendt, som den man er. Ikke at skamme sig! Hun er nemlig ikke AFHÆNGIG.

Ligesom når/da jeg trøstespiser .... så er det sjældent offentligt ... men lidt i skjul ......det er forbundet med SKAM ikke at kunne styre sig ... ikke at ha' kontrol.

Nu er lasten så ikke mere mad, men i stedet køb af garn.

Veninden siger: "Du får da aldrig brugt alt det garn ?"

Nej , men det er vel på en måde heller ikke meningen.

Lasten tilfredsstilles først ved køb, siden ved at det 'fylder' på hylderne, i kurvene, under sengen, i Vandbøflen nu hundene ikke mere bruger den (;-(..... og alle andre steder hvor der kan proppes garn ind. Derefter er der fornøjelsen ved at forestille mig alle de sager jeg kan kreere af garnet, alle de billeder af lækre kreationer på nethinden, fornøjelsen ved at være på udkig efter passende opskrifter - hvilket jo ofte fører til køb af strikkebøger og strikkekits med medfølgende lækkert garn - eller måske selv skabe et helt personligt mønster. Sidst er garn jo osse et bytteobjekt eller reelt så kan det jo sælges igen - godt nok til en noget mindre pris, men udfylder så pladsen hos en anden GARN-AFHÆNGIG.

Og giver mig mulighed for at starte forfra med et nyt garnkøb og ingen samvittighed for nu er der jo lidt tomt i gemmerne ......

LIV - det er hvad det er .... at udleve sine laster fuldt ud!

Og LIV skal LEVES!

En sådan Veninde er guld værd. Hun stiller gode ligefremme spørgsmål, som får mig til at tænke, reflektere. Og jeg kommer skam forbi skammen...... og får følelsen frem i lyset ... efterfulgt af en større befriende glæde.... Ligesom med Garnet - ikke mere nyde i smug ... kære Veninde ... når du kommer hjem fra din ferie er der ankommet lækkert garn fra Tyskland sammen med mine Harmony-pinde-sæt. Der er forhåbentlig osse kommet et sæt Soft Touch hæklepindesæt fra eBay, samt lidt mer *cirkuleringsgarn* fra en webstrikker.



Du skal osse se mit lækre Noro garn fra en anden webstrikker - det bliver til et lækkert sjal efter opskrift fra min nye sjalsbog Shaws-on the go. I samme bog er der et Clapotis-lignende sjal bare med snoninger - dertil nistret strømpegarn fra den lokale Garnbix.

Du skal osse se det sidste Flæsesjal - fra Eventyrgarn - jeg har strikket af det blødeste mohair/merinogarn, og hvilket sjal der skal på pindene efterfølgende .....


Samt endnu en bog med 250 forskellige lacemønstre - til jeg selv skal kreere sjalsmønstre ;-)


8 kommentarer:

  1. Frem fra skabet! Eller hvad jeg skal sige :-) Ja, vi skal sgu stå ved vores laster, de er en del af os!
    Smukke , lækre, kreative ting er din last og det er vel ikke så slemt :-)
    Det der Noro sjal ..Suk :-)
    Eller sjalet med snoninger.. Slurp:-) Mange fine lækre ting !

    SvarSlet
  2. Tak Miri - for dine altid så positive kommentarer = Dagens Fest! Når jeg åbner bloggen og er spændt på om der er kommentarer kan jeg være sikker på du har været der og lagt små søde, sjove, kloge, trøstende ord ind.
    Det betyder en stor del i min hverdag at ha dette her hul ud gennem glasset til dig og andre.
    Tak for dig.
    KH Siffe-der lige nu strikker på sit Norosjal af cirkuleringsgarn ;-)

    SvarSlet
  3. Hej Siffe
    Kan du ikke tage den bog med på lørdag, den kunne jeg nemlig godt tænke mig at kigge lidt i.
    KH Lise
    Glæder mig til vi ses igen.

    SvarSlet
  4. Jo da Lise - men hvro finder jeg din adresse ? ;-)
    Den er ret så lækker - bogen Glæd dig!'
    KH Siffe

    SvarSlet
  5. det er bare så dejligt da man når dertil hvor man kan være den man er og bare være glad for det. superlækkert garn, og det der Noro-sjal, det gör næsten ondt at se på det billede!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  6. Jeg synes altså - Frida - jeg havde svaret dig? Men nu prøver jeg da bare igen ... det Noro sjal er absolut på højde med din sidste bog fra amerika ... tæller stadig knappper ... skal - skal ikke ... Hmmm måske næste måned - jeg har jo et budget ikk;-)

    KH Siffe

    SvarSlet
  7. Hej - faldt lige over din blog og JUBIII endnu en strikke og garngal kvinde. Gemalen kan ikke forstå mit behov for garn, men det kan vel sammenlignes med hans behov for basket... Garn er jo bare sååå skønt og man kan bruge det på så mange måder :D
    Siffe - er Lace og eyelets en bog man bare MÅ eje? Er det opskrifter eller bare mønstre til når man selv vil designe? Lace er vist en af mine nye laster tror jeg :P
    Skøn blog du har :)

    SvarSlet
  8. Siffe min adresse står i min blog under kommentaren fra dig.
    KH Lise

    SvarSlet