fredag den 13. juni 2008

Hvad er det med Håndværkere?? ... eller Lys over Bord!

På denne absolut mandefri Planet - altså lige bortset fra Johnny the Cat, The Man in Black - og sønnerne occasionally - i dag er de nærmest drysset ind flokkevis.

Ikke at det generer Siffe - men dette rend af Mandfolk må siges at trætte unødigt meget!

Jeg har måtte udvidde middagsluren til 3 TIMER - og er først klar i hovedet nu.
Hvem det så er disse SiffeSøgende Mandfolk?
Jamen det er mine servicerende håndværkere - 3 stk på én gang!
- Min Elektriker - efterhånden kendt på Planeten - har virkelig knoklet i dag, så jeg kan nærmest stå med fødderne i vand og stikke en strikkepind i stikkontakten - så sikkert er her blevet. Ikke at jeg tror jeg gør det - nu er det jo ikke så sjovt med BambusPinde, vel?
Efter mottoet *Hvad udaf tabes, må indad vindes* skal min nuværende overdækkede terrasse indlemmes i huset. Med tiden. Min Elektriker kommer til den tid og ordner el'en. Han gør det SÅ pænt og rydder rimeligt op efter sig. Rart! Her ses min nye Udelampe!

- Min Blikkenslager - han er altså 'rørende' - det er mesters far - og så regn lige alderen ud - han ligner en reinkarnation af Methusalem. Det er lige før jeg får lyst til at hjælpe ham pga hans alder. Men tag endelig ikke fejl. Han er absolut i fuld vigør. ;-) Han kommer nærmest bare dumpende ind - jeg ved aldrig hvornår - og siger *du sagde noget om en vandhane* og så er det bare med at være parat. Han dampede af igen efter at ha skiftet låget på septiktanken - en megakæmpetung cementsag som han ordnede men han spyttede ud til højre! Sådan!

Nu kunne han ikke fikse vaskemaskinen da der gik en elektriker i vejen - huset er jo ikke så stort - men som Min Blikkenslager siger *Jeg kigger da bare ind en dag, når jeg alligevel kommer forbi* - Egentlig er det lidt rart - han er så levende i sine egne cirkler - så jeg nænner ikke at hive ham ud og kræve en fast aftale. Han småsnakker og fortæller om lidt af hvert i sit herognu liv. Meget passende til hvor jeg er i mit liv.

- Min Havemand - ja sådan een fik jeg fat i igår og han kom så forbi i dag. Absolut en hel tredie type. Meget snakkende om grundejerforeninger, sit eget tag, hvordan og hvem der kan fælde træer, at ham og konen så på sommerhus..... Han skal holde min grund -UDENFOR - skellet. På selve Planeten er det Siffe der råder absolutlig Enevældigt - et såkaldt oplyst ;-)

Nå, men jeg betaler ham nu gerne for at svinge *den-der-med-en-tråd-forneden-håndholdt-græsslåmaskine*, samt beskære buske og træer til egen, Grundejerforeningens og - selvfølgelig - Siffes tilfredshed.

Min opgave i dag bestod i at strikke - drikke the - være oppe kl 7.... og det holdt hårdt - og ellers bare være til rådighed. Klokken 13.30 var alle væk herfra.
Hvordan jeg så kan være så træt ? Tjaaa .... I still don't know. Men samværet - nok så kortvarigt - med andre mennesker - dræner mig fortsat. Men jeg kan jo bare sove efterfølgende - hvilket jeg så gjorde. Jeg bliver bedre og bedre til at acceptere det der er, at ændre det jeg kan ændre og kende forskel på de to scenarier.
I dette tilfælde:
- accept af Blikkenslagerens kommen og gåen. Han kommer jo - er min erfaring.

- få en Havemand til at holde *yderområderne* i stedet for at klandre mig selv for ikke at få det gjort, samt gå i evig forventning (læs: angstfremkaldende) om et besøg af en sur nabo eller gnaven grundejerforening.
- at lade Elektrikeren bruge 5 minutter på at hænge en lampe op, dermed gøre op med samvittighedsnagende forventning - fra mig til mig - om at jeg skal/kan gøre alt selv. Jeg kan mange ting selv, har gjort mange ting selv, men det er OK at få andres hjælp uden at føle mig som en forfærdelig hjælpeløs Kvinde. (Lampen hænger - lidt skævt, han brugte den gamle krog - men en krog - det kan og skal jeg nok få gjort) - Nu hænger den der! Dejligt!

Her er så min spiseplads - med nyophængt lampe. Lys over Bord ;-)

2 kommentarer:

  1. Det var da også noget af en trafik af mænd :-)
    Skønt at du definerer dit "problem" og så finder en løsning. Fedt at du accepterer at du ikke skal lave alting selv, det er ok at bede om hjælp. ( står selv i lampe ophængsproblemet,)
    Dine indlæg får mig ofte til at sidde her og små grine for mig selv.:-)
    Din spiseplads ser så hyggelig ud!

    SvarSlet
  2. Tror du ikke det trætter, fordi du netop skal stå til rådighed... Og abtager jeg. skal kunne tage en beslutning og fortælle og forklare.

    SvarSlet