Jeg sidder her en stille morgenstund - hmmm .... det er vel snarere en stille middagsstund.
LilleLuuiii ligger på sin plads på MaveTerassen - så det er lidt vanskeligt at kreere indlæg.
De sidste par aftner - under halvtaget i LysterHuset er det rigtig gået op for mig hvor meget jeg savner en anden.
I dag er her helt tyst - vejret er lidt trykkende så fuglene er næsten tavse - kun fluerne larmer.
Jeg er nået dertil hvor jeg virkelig mangler en kæreste og derved konfronteres med frygten for ikke at få een.
Hvordan hiver man en sådan een i Hus? - og ikke bare Hr HvemsomHelst?
Jeg er på den søde side af midten rent årstalmæssigt - jeg er osse på den søde side hvad vægten angår - dermed ikke særlig feminin(hvis jeg altså var en mand) hvad angår vægt og skonummer - humøret er rimeligt svingende , så jeg er bestemt ikke kedelig, men heller ikke ligefrem opmuntrende - kvadrametermæssigt er der ikke rigtig plads , jeg skal jo nødigt af med garn vel? - jeg har brug for megen alenetid - jeg laver ikke mad - jeg drikker ikke - til gengæld æder jeg en masse piller - jeg gider ikke snakke om morgenen - jeg vil ha tid til veninderne - og fra at være en ret så selvkørende Kvinde er jeg transformeret om til en lidt handlesvag GrislingeÆseldyragtigUgle med et enkelt stænk periodisk Tigerdyr.
Speed-dating er ikke lige mig - der er jeg sgu for forvirret.
Netdating - forekommer mig svært da jeg ikke lige sådan kan sælge mig selv.
Krobal - tør jeg ikke/gider jeg ikke.
Allerhelst ville jeg vel tilbage til skolegården, hvor det var muligt at kigge hinanden an i en rum tid.
Hvad er det så jeg vil med en mand?
Jamen det er nok både fysisk og mentalt. En at røre ved og blive rørt af. Både med hjerte og hjerne - meeeen .... ikke nødvendigvis samtidig. Jeg kan læse rundt omkring på bloggene - både de glæder og sorger parforhold koster. Og det kræver en vis styrke at kaste sig ud i et nyt. Da jeg endnu ikke har nogen på bedding er det vel OK at prøvekaste lidt? ;-)
Første skridt er jo at vedkende sig det der er og acceptere det - og jeg savner altså HAM. (Som jeg jo slet ikke kender ;-))
Det er 7½ år siden min 'mand' valgte at forlade livet. Det gør stadig ondt - når jeg tænker på ham, men tankerne er mere kærlige og bløde, accepterende. Skyldfølelsen tror jeg aldrig slipper kroppen, selvom hjernen siger noget andet. Savnet er nu rettet fremad og rummer en anden endnu ukendt.
Endnu er jeg bange for at bevæge mig ud i livet - se mænd i øjnene. Tankerne flyver jo "Hvad er jeg dog værd - for en anden"?
Måske lander der een på Planeten? Who Knows?
for min del var det liiige efter jeg havde bestemt mig for at holde op med at kigge efter én at han helt pludselig dukkede op! hvad med dine söde håndværkere, er der ingen af dem der kan "bruges"?
SvarSletkh.Frida
jeg tror du har ret Frida - men jeg er jo først lige startet med at kigge - og mine håndværkere - hmmm ... måske en mulighed ;-) Så skal jeg jo ikke kigge så langt vel?
SvarSletNu er der jo noget med en lov om tiltrækning, som en af dem der flittigt kommentere hos dig vist ofte skriver om...
SvarSletOg hvis du nu som udgangspunkt kun kigger efter en kæreste og ikke een at være husholderske for, så kunne du finde en du kan være sammen med, og samtidig have tid at være alene i.
Ja Tante Husholderske er vist ikke lige min stil - men et ønske om at ku gi 'noget' igen i et forhold - det er nok der min tvivl er. EgenVærdien føles lidt ringe ;-)
SvarSletHvis jeg bare ku handle det på eBay ja så ....
Først og fremmest vil jeg ønske dig tillykke med "lysten", det er jo et dejligt tegn på livslyst!! Og så må jeg give Frida ret i begge hendes synspunkter og så ellers tilføje, at en god flirt i Spar altid er en god øvelse ;-)
SvarSletKH Julie
Hej Siffe
SvarSletVær åben overfor evt. bejlere eller bejl selv til nogle du sytes om på din vej. Håndværkere som mænd du støder på i dagligdagen. Grib chansen når den er der, og smør tykt på. Sorter senere, det kan måske være nødvendigt.
Held og lykke Siffe, vi er ikke skabt til at leve alene, husk det.
Kærligst Lise
Hej Julie - Ja det er da et godt tegn at KæresteLysten er til stede igen - det er da nok første skridt. Og så må jeg jo begynde at lade øjnene smutte lidt over indkøbskurven.
SvarSletKære Lise - 'bejl selv' gisp - som du dog kræver - ja du har da ret ret i at gribe chancen og så sortere senere ;-)
Jeg kan jo godt se - at livet ikke er helt slut endnu på den front ;-)
Godt med lidt opbakning i baghånden.
KH Siffe
Det er nu ærgerligt at der ikke er flere mænd der strikker eller handler garn ;-)
Jeg tilslutter mig Julies kommentar. En veninde af mig mødte sit livs kærlighed ved køledisken i Super Brugsen for ca 10 år siden og det er stadig hot. Så smut du ud og handle.
SvarSletMen sådan en håndværkertype er nu heller ikke så ringe endda. En handy-man med værktøjet i orden;-)
Uanset, så held og lykke med projektet, du fortjener det bedste af det bedste.
Tak enaj - det ka da være det sku afprøves .... når tiden kommer. Nu tror jeg tanken skal gro lidt i hovedet først - at muligheden findes ;-)
SvarSletJag känner inte dig men återkommer ständig till din blogg och har därför bildat mig en viss uppfattning utifrån det du skriver.
SvarSletI mina ögon är du en alldeles fantastisk kvinna som fått otroligt mycket livsvisdom genom svåra händelser. Och du har överlevt!
Alltså är du en väldigt stark kvinna också. Du har lärt dig att lyssna på dina egna behov samtidigt som du är mån om dina kära. Full av humor och självdistans och med förmåga att vända besvärligheter till något positivt.
Siffe, kära du, du är ett riktigt kap för vilken man som helst och jag är fullständigt övertygad om att du hittar den rätte när tiden är mogen. Så slappna av, se dig omkring och njut av den ögonfägnad du hittar, antingen det är bland grönsakerna i Super Brugsen eller med hammaren i högsta hugg i ditt egen Paradis.
Lycka till!
Kram,
Annelie
TAK Annelie - det er meget smukt skrevet.
SvarSletEfter alle Jeres søde kommentarer kan jeg vel læne mig lidt tilbage - til min gamle tanke om ' at livet gi'r hvad du har brug for NÅR du har brug for det*. Så MIN mand vil osse komme til mig - med tiden - når tiden er til det. Jeg laver bare de indledende øvelser og sender tanken ud i Universet via Planeten.
Nu ved Universet det - og gør alt for at efterkomme det.
Det var i hvert fald rart at få luftet tanken og vendt den med kloge rare Kvinder.
Tak skal I ha!
Brug af de gode råd... kan se du allerede ser lidt lysere på livet (blogfarven).... og god jagt :)
SvarSletTak skal du ha Jette - ja der er kommet mere lys ind i livet - så lækkert ;-)
SvarSlet