Veninden kom netop som jeg skrev sidste indlæg. Derfor den lidt bratte slutning. Veninden er een - for hvem jeg gerne smider hvad der er i hænderne. I øjeblikket er det hende der har brug for mig. Længe har det været omvendt.
Jeg mener jo ikke at kunne give meget - men jeg deler gerne mine 2 Vandbøfler med hende. Jeg åbner altid min dør - for HENDE (og ikke for alle andre). Vi strikker sammen. Vi ser Tour de France sammen. Nej - ikke fordi vi ved en dyt om det - mere fordi vi snakker godt til det.
I dag fik Veninden en kop thé, 2 bananer, 5-6-7 maskemarkører til sin nye trøje, masser af KillingeKnus fra LilleLuuii + et par (!) lopper, 10 cm dvd'er med gode film med hjem.
Det er arbejdsmøg - der går hende på - men det er jo en kamp hun selv må kæmpe - der er jeg jo helt og aldeles Hjælperytteren der henter vand.
Trods som hun har det, nægter hun - som vanlig - at forlade Planeten før opvasken er taget. Der har jeg totalt opgivet at kæmpe imod - men bare tage i mod hvad hun agter at give. Nu fanger jeg da viskestykket og tørrer af. Og det er stort fremskridt ;-)
Nu vil jeg klappe Bøflen - for nu er der Robin Hood med *´hamderhvaderdetnuhanhedder?´* - lækre fyr + en til lækker fyr. Desuden er det fredag med TofuIs og TacoChips ;-)
Det må godt nydes. Med perlende nektardrik til (=danskvand og nektardrik).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar