Igen i nat en drøm af de slemme. Alle mine drenge blev dræbt i en bilulykke. Så formiddagen har jeg brugt på at overbevise mig selv om det ikke er sandt.
Nej jeg ringede ikke!
Det havde jeg gjort tidligere. I dag VED jeg det er en drøm. Selv i drømmen - ved jeg det. Så at jeg er lidt mat i sokkerne er OK i dag.
Losarinas mor - skriver på sin blog om en god film i aften på DR2 *My life without me* - en filmperle. Det hermed givet videre. Jeg glæder mig. Måske skulle jeg kalde på en Veninde til lidt samsyn? Det er vist sådan en film.
Fuglene er vendt tilbage til Foderbrædtet - som nu strækker sig til begge sider af huset.
Håndværkeren er vendt tilbage fra sin ferie.
Jeg er vendt tilbage - fra hvor jeg nu var. Dermed mener jeg fornemmelsen af LIV er kommet igen.
Måske var drømmen *bare* signal om at jeg nu er alene tilbage - at jeg har forliget mig med at drengene er flyttet hjemmefra og kun Siffe er her. Følelsen i drømmen var ikke den panik jeg havde forventet - mere en enorm alenehed. Hvorfor har jeg levet når mine børn er døde?
Åhhh bare at skrive det er forfærdeligt.
I aften vil jeg ringe til alle tre - give dem et telefonknus. Og invitere til Ålegilde snarest. Nu er det jo ÅleTid ;-)
Især Teenageren fabler om Ål. Vi har ikke fået det i flere år så mon ikke vi skal spise så der kommer flere benrade tallerknen rundt? Jeg hørte lige at hvis de steges i 2 hold smør/margarine - så forsvandt det fede. Jeg er jo i den alder hvor et måltid ål = en nat uden søvn :-)
Men de er jo det værd for godt smager det sørme!
God ide med en veninde at se filmen med- den er altså også sørgelig..Jeg græd som pisket , der inde i biografens mørke. Men jeg har også let til tårer :-)
SvarSletHvilken frygtelig drøm ! Jeg ville også ha ringet rundt, bare for lige at høre om alt var vel - ja og give telefonknus :-)
Det er dejligt med det liv :-)
Tak skal du ha Miri - Veninden kommer sørme så nu er der lagt an til hygge. Håber du har een at se den med?
SvarSletKH Siffe
Jeg skulle ikke gense den :-)
SvarSletJeg var mere i humør til en krimi med den norske Cato ( Hurra for videooptageren )!
Jamen det kan jeg da godt forstå - jeg er inkarneret krimifan - men Veninden kom og vi nød den livsbekræftende og stærke film - i dag kommer der små tanker til mig - f.eks hvad faderen i fængslet sagde om det at elske, men ikke kunne tilfredstille den elskedes forventninger - nogensinde. Og Ann's ord om at det var den eneste gave hun kunne give børnene og manden - at holde sygdommen hemmelig .... jeg får endnu kuldegysninger....
SvarSletJo det var en se-værdig film - tak fordi du gjorde mig opmærksom på den ;-)
KH Siffe