Hvis jeg kunne scanne strik ind kunne jeg vise mine sidste sjaler. Ikke at de er værd at skrive om ;-) men de ER.
De er strikket i garn fra Brugsen - Milano hedder det og jeg elsker konsistensen af det. Og da jeg fandt en NY opskrift til et sjal ... og garnet var på tilbud .... JA så røg der sørme lidt garn i kurven.
Nu er der endnu 2 sjaler til JulegavePuljen parate. Dejligt. Som vanlig mangler montering dvs hæfte 2 ender og lidt blokning!
Hvorfor gør jeg det ikke nu?
Tja -...... det ved jeg faktisk ikke. Men jeg plejer vist at nå det ;-)
Denne uges Collage med Crowabout var lidt længe om at blive til. Men egentlig er det den jeg er gladest for af de 3 jeg har lavet indtil nu.
Min daglige Collager ... halter lidt efter. Jeg er åbenbart blevet god til at skabe nederlag for mig selv - ved at sætte for store mål. Uopnåelige mål. Som vel få ku nå. Men jeg forventer åbenbart det uopnåelige af mig selv.
En anden ting der er blevet klart for mig er Hvordan jeg er/var i stand til at *stresse* folk omkring mig. Når en af drengene, en af mine medarbejdere gav udtryk for en *tanke* af ena rt --- gik min hjerne i gang med at finde *løsninger* til dem. Og ganske kort tid efter blev de stopfodret med idéer, materiale, artikler, bøger osv.
At de ikke har KVALT mig for længst undrer mig i dag ;-)
Men det har jo været af god vilje og ikke ond hensigt. Og for mig har det været en tidlig indlært *overlevelsesstrategi* ... og derfor ikke sådan at få øje på selv.
Hvad fik mig så til at se det?
Jamen hvad har man dog veninder til? Min kære Veninde - er selv en ihærdig arbejdsbi - og giver en masse hjælp til mange. Men nu i mit *efterstress*liv - bliver jeg sørme helt forpustet , ja næsten kvalt af al det hun tænker for mig - at jeg skal gøre ved f.eks mit hus.
Så er det at jeg kan se mig selv fra tidligere.
Nu kvæler jeg ikke Veninden. Hun er GULD værd som den hun er. Jeg siger heller ikke noget til hende - bortset fra *at jeg går over broen når jeg når den* - forstået som Hvorfor bekymre mig om vandfaldet hvis jeg slet ikke når derhen? Måske går jeg en anden vej ;-)
Men MIN lære deraf er vigtig - for mig!
torsdag den 21. august 2008
The Life-Princess says..... Collage week 3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tak for dine ord!
SvarSletDet med at stress folk omkring sig... Ups- det kan jeg forholde mig til, tak for den øjenåbner!
Jamen - vi har jo lært det - tror jeg som kvinder, som overlevere, som positive mennesker. Men det er *uhyggeligt* at se hvordan man er/var. Nu kan jeg høre mig selv - især overfor drengene - og det er jo starten til at ændre sig.
SvarSletKH Siffe-derharengoddag;-)