søndag den 14. september 2008

Emotioner - Herskab eller Tjenestefolk?

"A man who is master of himself can end a sorrow as easily as he can
invent a pleasure. I don't want to be at the mercy of my emotions. I want to use them, to enjoy them, and to dominate them."

Oscar Wilde

Dette er et drømmescenarie - hvem der dog ku det;-)

Men det hænger godt sammen med Mindfullnes - at sætte sig udenfor *emotioner* - eller snarere sætte dem udenfor een selv. Mærke dem JA - men ikke lade dem *overtage* een.

Mon ikke mange kender til *at gå i selvsving*? Ff.eks. vreden der kører rundt i een, mens man først bagefter kan se rationelt på en hændelse.

Sådan har jeg det med angst.

Når min kære BagboSkræk går igang med motorsaven i min baghave - jeg kan høre, men ikke se ... så begynder min krop og hjerne at opføre sig som om Bagboen angriber MIG - min KROP - med sin sav. Hjertebanken, gråd, sitren, trykken i bryst, følelsesløshed i fingre, rastløshed osv... bryder ud. Lige nu er han igang igen i baghaven. Jeg har proppet en lydbog i ørerne og sat mig her - længst væk fra vinduer og døre.
Min hjerne er nu(ønskværdigt) ved at være programmeret til at fortælle min krop at det IKKE er det der sker.
Alligevel lytter kroppen ikke, men reagerer som den er programmeret til ... FLYGT(men hvorhen, jeg er jo hjemme).... eller angrib. I dag er Veninden her ikke. Jeg satser på hun har fået markeret at vi(jeg) er opmærksom på skel.

Jeg forsøger at bruge Åndedrættet - til at få kontrollen tilbage. Og det virker - da lidt.

Iøvrigt sidder jeg et eller andet sted og smågriner af mig selv. Man får oftest det i nakken man sender ud. I kådhed sagde jeg - på et tidspunkt - til Veninden om hendes vrede ... Det er KUN en følelse Den er ikke dig... hvor overmodigt ;-)
HMMM .... er det det jeg skal tænke nu?
TJAaaa jeg forsøger.... Det er jo kun en følelse ... en Emotion!

1 kommentar:

  1. Flot beskrivelse af angst.
    Flot..- måske et mærkeligt ord at vælge..
    Det er kun en følelse- tak for dine ord, de har som altid, sat mine tanker igang.

    SvarSlet