onsdag den 8. oktober 2008

Oveni Bøtten...

... og som følge af flere år med Stress, PTSD og Depressioner med deraf følgende ringe kost, har jeg nu fået den fornøjelse at tabe mængder af hår dagligt. Jeg har tyndt hår, men i rigelige mængder. Og til at starte med tog jeg det ganske roligt. Nu har jeg efterhånden store bare pletter rundt omkring på hovedet.

Da jeg var *ung og smuk* - for ca 3 år siden - blev mit hår farvet og permanentet et par gange om året. Uden problemer. De sidste 3 år er denne selvpleje selvsagt røget ud af kalenderen. Jeg tror det er sket en enkelt gang. Så det er ikke kemikalier der hærger hårbunden.

Jeg tænker snarere at den manglende sunde kost udgør basis for problemet.
Jeg kunne selvfølgelig gå til min læge ... men egentlig orker jeg det ikke ... ventetid, forklaringer og bagatellisering er hvad jeg frygter. Jeg har heller ikke lyst til Binyrebarkprodukter

Men jeg synes nu det er ved at være et åproblem. Håret er medvirkende til at gøre mig til den jeg er. Så at miste det er endnu at frontalangreb på min vaklende identitet.

Så hvad gør en klog?

Angriber den lokale helseshop og indkøber Henna til håret - både pulver, cremefarve og HennaHårshampoo. I den tanke at Henna er et naturprodukt som vil pleje hårbunden og samtidig vil min leverpostejfarvede paryk antage en smuk maghonipræget glød og glans. Jeg kunne se det for mig!
Samtidig bliver morgen medicinen øget med Silica og Total-B-vitamin. De skulle begge styrke håret.

Så hvad gør en klog?

Farver selvfølgelig håret med Henna i går aftes (sidespring:...inden Wallander på DR1 kl 22)... det er dejlig nattemørkt, da resultatet viser sig, mørk glat, glansfuldt. Så soves en nat og der ståes op i megen solskin og blå himmel = megen lys = MEGET STORT CHOK da der i spejlet viser sig en RØDHÅRET HEKS og slet ikke *The redheaded girl* der forventedes.

Jeg er nærmest SELV-LY-SEN-DE.

Hmmm.... det vokser ud af sig selv sagde butiksdamen ... og jeg har jo garn nok .... så det er vel bare at sætte sig og strikke, mens jeg venter ;-)

PS: Det sjove er at der hvor håret er faldet af er hovedbunden rigtig flot hennafarvet ... nærmest som en rødprikket badehætte med lange røde filtet uldgarn sat på. OG NEJ I får intet billede!

4 kommentarer:

  1. Åh nej !
    Din stakkel :-/
    Hårtab kan jo skyldes så meget...
    Men jeg synes du lige skulle besøge din læge.
    Ja ja ja, ved godt du er træt af at rende til læge, men alligevel..
    Jeg forstår det godt :-)

    SvarSlet
  2. Åh nej !
    Din stakkel :-/
    Hårtab kan jo skyldes så meget...
    Men jeg synes du lige skulle besøge din læge.
    Ja ja ja, ved godt du er træt af at rende til læge, men alligevel..
    Jeg forstår det godt :-)

    SvarSlet
  3. Hej Miri
    Fordelen ved at tage så store mængde (depressions)medicin som jeg gør - er at følelserne blokeres for en stor dels vedkommende. Jeg er mere grinefærdig end grædefærdig. Der sker åbenbart det der må ske og lige nu er min tid for dyrebar og frygten for lægens afvisning for stor. Men måske får jeg modet - trods det at Samson tabte sit sammen med håret ;-)
    KH Siffe.. der labber din omsorg i sig ....MinMiriMor

    SvarSlet
  4. Jeg fandt lige den her: hairtravel.dk
    Behandling af hårtab
    God information om behandling af hårtab, jeg synes det er meget interessant.

    SvarSlet