Et af de symptomer ved Depression, der har skræmt mig meget er oplevelsen af at hjernen IKKE fungerer.
Det som tidligere har været en selvfølge er nu - stadigvæk - besværligt.
Men jeg har faktisk opdaget at jeg har været god til at finde løsninger til at komme forbi besværlighederne. Og det er også hvad jeg tidligere har været god til. At løse problemer som var det opgaver ;-)
Det handler om at finde HJÆLPEMIDLER ... som ved mange andre handicaps.
Mit manglende overblik fik mig hurtigt til at have ugeskemaer, - som jeg tidligere havde brugt til at planlægge min undervisning efter - hvor jeg kunne notere HVAD jeg har lavet og HVILKE aftaler der ventede forud. Kun en uge ad gangen - i begyndelsen kun en dag ad gangen.
Senere har jeg anskaffet en TimeManager - i smart bind - altså gøre en dyd af nødvendigheden.
Jeg noterer stadig aftaler, samt HVAD jeg har gjort, på den måde kan jeg se når jeg får fyldt for meget ind i min Hverdag. Som i denne uge - denne tid.
At læse - kan jeg ikke - jo selvfølgelig KAN jeg læse, men jeg kan ikke huske, eller koncentrere mig og afledes let i tankemylder. Læsning har tidligere været en KÆMPE stor del af mig. jeg har været under uddannelse det meste af mit liv, jeg har ferieret i bøger, jeg er Dansklærer og meget mere .... der ikke er nu.
Jeg er nu overgået til LYDBØGER, hvilke har den yderligere fordel at jeg kan strikke samtidig.
Foruden min lyserøde MP3-afspiller har jeg også en bærbar CD-afspiller der kan afspille mp3-filer. Så kan jeg høre lydbøgerne umiddelbart, uden bøvlet med pc og overførsel mm.
Det sværeste er *afskeden* med den fysiske bog. Så jeg køber ofte både bogen og mp3-lydbogen.
Hukommelsen er også ramt. Der er forskellige grader af svigt. Det værste var da jeg fornylig skulle melde sommeradresse på posthuset. Jeg kunne slet ikke HUSKE hvor jeg boede!!! Ingen erindring overhovedet. Det bragte angsten frem i mig og stammende, grædende måtte jeg trække mig fra skranken. Jeg fik hold på angsten ved vejrtrækning, indre tale til mig selv, samt at ringe til Brandmanden for at spørge ham HVOR jeg boede. Der kom jeg langsomt til mig selv og fik ordet frem. Men angsten fyldte ... var dette første tegn på en ALzheimer????
JAJA jeg ved godt andre kan opleve det samme, og for 5 år siden havde jeg grint ved postskranken. Men angsten sidder åbenbart stadig så meget i mig at åndedrættet stopper og jeg kvæles.
Nu lægger jeg sygesikringskortet i pungen. SÅdan .....
Ellers bladrer jeg bare i min Timemanager ... så ved jeg hvad jeg har oplevet.
Det at strikke og følge en opskrift er en god træning, ligeledes Suduko og KrydsOrd.
Der er mange andre forandringer ved nedsat kognitiv funktion af hjernen. Men det GODE er at nye evner/udveje viser sig. Og ganske langsomt kan jeg mærke at jo mere jeg affinder mig og accepterer mit nye JEG, jo mere kommer gamle færdigheder tilbage i forskellig grad. Måske kommer jeg endda til at læse igen ? Og hvis ikke ... så klarer jeg nok det ... alt kan jo blive en vane over tid ;-)
Der kan læses mere om emnet HER!
Det er dog en side om dissemineret sclerose ... men beskrivelsen af hjernefunktionerne er ganske god og kort.
hvor jeg føler mig ramt, når jeg læser med ved dig. Jeg må desværre gøre nogenlunde det samme som dig og aligevel ryger jeg af sporet en gang i mellem, Som ved din tur på posthuset.
SvarSletHvor det dog lyder alt alt alt for bekendt!
SvarSletNår jeg en sjælden gang har overskud til at lave mad, må jeg stille mindst to ure og så kan jeg endda glemme at jeg har mad på komfuret eller i ovnen.
Jeg har også altid elsket at læse, men det kan jeg slet ikke koncentrere mig om længere og jeg kan da slet ikke huske hvad jeg har læst!
Angstanfaldene kommer snigende på de mest ubelejlige tidspunkter, især når jeg handler og der er for mange mennesker i butikkerne.
Angstanfaldene gør også at jeg ikke længere tør køre i tog, og den manglende koncentration at jeg ikke tør køre bil, så jeg er meget afhængig af at der er nogen der kan og vil køre mig...
Jeg satser på at det alt sammen bliver bedre - engang, og indtil da gør jeg som du, og accepterer at livet nu engang er sådan...
Ha det godt!
KH
Penille
jeg slutter mig til koret, det lyder mistænkeligt som min historie. Godt at mennesket er indrettet til at finde løsninger :)
SvarSletmeget interessant læsning, bliv endelig ved, "vi andre" har nytte af at læse om det og forsöge forstå. og så er jeg helt vild med dit restetæppe!
SvarSletkh.fra Island
Frida
Kære Gule Hus .... (mit er lyserødt ;-))
SvarSletTak for dine ord. Jeg tror mange lærer at leve med *rester* af stress/depression/angst.
Kære Penille... ja jeg kender det med angsten i butikkerne ... nu handler jeg i den lokale lille brugs herude på landet. Det er trygt og godt. Jeg ved hvor tingene er og sjældent er der kø, så jeg kan stryge lige igennem på dårlige dage.
Hvad maden angår så jeg er lige for tiden forbi stadiet med frostretter og laver maden i en riskoger ;-) Der er een skål og een knap ... se det er overskueligt! Og jeg laver skam andet end ris ;-)
Når jeg læser hvad du skriver kan jeg mærke hvcor bedre jeg har det nu ... tak for det.
KH Siffe
Kære Zeus ... ja det er nu rart vi kan finde på løsninger ;-)
SvarSletKære Frida .... du er et af de fantastiske mennesker der forsøger at forstå mennesker der er anderledes. TAK for det!
Og hvad angår restetæpper er du jo en god inspiration ;-)
KH Siffe
Endnu en gang er fuld af beundring for din evne til at handle, at finde løsninger.
SvarSletJeg har sagt det før, men jeg mener det også af hele mit hjerte; Du er en sej kvinde !
:-)
Hej Siffe
SvarSletDet er jo rart at vi kan "hjælpe" hinanden på den ene eller den anden måde - jeg har haft stor glæde af at læse med her. På den måde har jeg ikke følt mig helt som "Palle alene i verden". Jeg kan se at andre har det ligesom jeg, og det er ikke ofte jeg oplever det.
Så tak til dig også :o)