Veninde-visitter... og løb nedad bakker ;-)

Sidste uge har været travl.

For travl.

Som når man løber ned ad en bakke......
...... og benene pludselig forsvinder under een.

Men den ene gode oplevelse har afløst den anden.
VIDUNDERLIGE VENINDE-VISITTER

Og så er det svært at stoppe.
Lissom på Bakke-løbe-nedad-turen ;-)

Lørdag kunne jeg ha været ude og se sønnen spille fodboldkamp.
Svært var det at ringe og sige nej.
Jeg græd.
Men jeg ved også at for at undgå at *falde*...
.... må jeg stoppe op.
Selvom jeg gerne ville kunne alt muligt...
... så må jeg kende mine grænser.
Jeg ved hvad det koster IKKE at lytte til Grænsevagterne.
Angstanfald ....., tomhed..... , tristhed......, gråd.....

Jeg LYTTEDE
Skulderklap til mig !
Denne weekend har derfor stået helt i *retreetets* tegn.
Alene.
Ingen telefon.
Ingen visitter.
Ingen besøg.
Bare mig og min lydbog...
... selvfølgelig strikketøjet
... samt Blogland.

MUMS
Nu kan næste uge bare komme an ;-)
Der venter en konfirmation i familiens tegn.
Min første større familiefest længe!