En mærkelig mail ….eller lidt om Dating-sites..

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er een af dem der frekventerer DATING-SITES.

Det er 9 år siden min mand døde. Og jeg har været alene siden. De sidste 5 år meget ALENE. Og det absolut selvvalgt.'

Men indimellem er der da en lille lyst til tosomheden. Og det er i disse små perioder at jeg ryger på DATINGSITES.

Nu er jeg ikke sådan medlem af en håndfuld sites – men en enkelt eller 2. Min erfaring er at det er rigtig nemt at komme ind – men rimelig meget sværere at få afbrudt forbindelsen til siderne.

Det handler om mine knap så gode oplevelser. Med selve SITES’ne – ikke med mændene ;-9 (som jeg ikke har nogen erfaring med da jeg ikke rigtig duer til at skrive ud i den blå luft – og derfor ikke tager kontakt eller svarer)

Sidste år ved samme tid faldt jeg over PARSHIPs annoncer. Det lød som et ganske udmærket koncept. Så jeg meldte mig under fanerne. Jeg kalder mig *altid* det samme – og med samme kode – på disse mindre alvorlige netsider. For at kunne hvuske HVEM jeg er ;-)

PARSHIP’s bedste tilbud pr mdr gjaldt når man bandt sig for 12 mdr. Ganske fair synes jeg. Og valgte det. Tænkte de godt 100 kr kan jeg godt afse pr. mdr.

Men UPS alle 12 mdr’s betaling blev trukket på een gang og så røg fordelen lissom. Og havde det fremgået havde jeg valgt anderledes. Nok min fejl tænkte jeg.

Efter et par mdr. besøgte jeg ikke siden, og fik så en mail der fortalte mig at da jeg ikke havde logget ind i 2 mdr blev min profil usynlig.

Det er jo groft for jeg havde jo betalt for et år og så skal de jo ikke bestemme om jeg besøger dem eller ej! Hvilket jeg venligt gjorde opmærksom på pr. mail. Og at jeg i så fald ville betragte det som de havde opsagt min årskontrakt.

Nå men nu er det udløbet og godt det samme. Det pudsige er at nu svulmer min mailboks med KONTAKTØNSKER som jeg vel at mærke IKKE kan læse da jeg jo ikke er medlem længere. Men jeg mangler det heller ikke.

En anden besynderlige erfaring med DATING-SITES

er VIPDATERS.

Det har jeg aldrig hørt eller set før. Men pludselig i går lå en mail i min *alternative* hotmail – som hedder det samme som mit kaldenavn på mine tidligere datingsites. Mailen viste et billede af en ganske pæn mand der ville i kontakt med mig. Jeg skulle da bare lige logge mig på for at læse meddelsen.

Jeg tænkte måske har min hjerne snydt mig igen og jeg har meldt mig ind uden at huske det?

Så jeg trykkede på linket for at logge på.

Men mit kaldenavn hos VIPDATERS er et nummer, mens adgangskoden er den samme som hos tidligere datingsites. Og jeg VED at jeg ALDRIG ville kalde mig et nummer!

Nå men jeg besøgte  så VIPDATERS og fandt ud af at for at komme ind ja så skulle jeg lige melde mig ind og binde mig for 1-3 eller 12 mdr. Det sidste selvfølgelig det billigste pr. mdr.

…..OG NEJ JEG GJORDE DET IKKE!

Nu er det så jeg spørger:

Er jeg lidt paranoid når jeg undrer mig over :

HVORDAN FANDEN JEG PLUSLI ER MED PÅ ET DATINGSITES JEG IKKE HAR MELDT MIG IND I?

HVORDAN FANDEN HAR DE MIN EMAIL FRA?

og

HVOR I ALVERDEN HAR DE KODEORDET FRA????

Jeg er lidt gal i skralden. For det er da plat. At tiltuske sig mail-adresser, adgangskoder fra andre sites og danne et nyt site og *lade som om* jeg selv har meldt mig ind.

Et nærstudie af deres inernetside viser at det er et nyt firma – fra 2010. Og så langt tilbage kan jeg sg’ godt huske ;-)

Jeg var – måske – hoppet på den tidligere. Min hjerne har jo været af ubestemmelig konsistens.

Nu kan det jo lyde som om jeg boltrer mig i datingverdenen .- hvad jeg jo slet ikke gør. Men indimellem er jeg da faldet i.

Jeg kan istedet anbefale Livsnettet.dk. Det er ikke en decideret datingsite, men et mødested for voksne. Og så har man jo alligevel lov til at blive forelsket ;-)

Jeg tror nu at REAL LIFE er mere min kop the. Og den tid kommer nok også! Når jeg ser mig omkring i mit liv er der jo heller ikke rigtig plads til en mand. ;-)

Lige Nu.