lørdag den 6. februar 2010

Så er STORE PILLE-NEDTRAPNING begyndt!

Torsdag var STORE-SNAKKE dag.

Steen -min psykiater -  var slet ikke enig i mit projekt, Men heller ikke lodret imod. Og da det er mig der lægger krop – og sjæl – til, er det jo ligesom mig der bestemmer ikke?

foderplads2Og min argumentation overbeviste ham om at det nok kunne lade sig gøre at forsøge at skippe 2 af mine 3 mediciner.

Jeg har jo bivirkninger som skal behandles, samt er i risikogruppe for at udvikle f.eks Diabetes type2.

Det han skulle hjælpe med var hvilket præperat hvornår og hvordan.

Mirtazapin er et præparat der er kendt for sin vægtøgende effekt.

Ved at øge appetit og nedsætte følelsen af mæthed. Jeg får det til natten for at mindske sløvheden om dagen og for at afhjælpe mine voldsomme mareridt. Disse er nu i en sådan grad at jeg kan forholde mig til dem.

Så det er det første medicin jeg skal forsøge at klare mig uden.solskin i sneen

De sidste 2 nætter har jeg sovet – på ½ dosis.

Og har sovet godt!

Endvidere bilder jeg mig ind at jeg er mere aktiv ;-)

Pudsigt nok er en del af bivirkningerne ved præparatet de samme som symptomer på depression og angst.

Jeg vælger at tro at NU er det bivirkninger og IKKE symptomer.

Så får vi se!

Bivirkninger ved Mirtazapin:

Meget almindelige (over 10%)
Øget appetit, vægtøgning.
Mundtørhed.
Søvnighed, sløvhed, hovedpine.

Almindelige (1-10%)
Opkastning, diarré.
Blodtryksfald - især hvis man rejser sig hurtigt op, væskeophobning i fx arme og ben.
Ledsmerter, muskelsmerter, rygsmerter.
Svimmelhed, konfusion, angst, unormale drømme, rysten.
Hududslæt.

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Dine planer om pillenedtrapning er fuldt forståelige. Medicin er jo langt hen af vejen noget der forhindrer kroppen i selv at arbejde med de problemer den er løbet ind i. Det kan der være gode grunde til. Men, man skal ikke være blind for at ting ændrer sig med tiden. Måske er kroppen klar til selv at løse nogle af problemerne?

    Held og lykke med projektet.

    SvarSlet