…. kommer man (LÆS: jeg) dog op ad … lænestolen, hængekøjen, sofaen, …..?
Jeg mener det faktisk ganske alvorligt!
FØR dyrkede jeg motion – løbebånd hjemme og i center. Jeg gik meget på jobbet, kunne tage på vandreture, slappede af med havearbejde mm.
EFTER dvs nu – sidder jeg for det meste i strikkestolen, trisser lidt rundt i stuen, den længste vandretur er til postkassen eller bilen.
Jeg VED hvad jeg BØR gøre.
Jeg har vandrestøvler, løbeprogrammer, dvd’er, romaskine ….. men intet af det er i brug.
Jeg har fundet ganske gode Vandreture og planlagt i detaljer ….. men kommer IKKE afsted.
Hver aften – når jeg tusser rundt inden sengetid – mærker jeg lysten og trangen, men er for træt. Hver morgen – når jeg tusser rundt og leder efter både LYST og TRANG er disse fulstændig fordampet.
Jeg har kunne ændre kost, udelukke sukkertrang og kaffebehov, nedtrappe medicin ….. men MOTION!
JEG ANER VIRKELIG IKKE HVAD JEG SKAL GØRE!
Hvordan er I kommet igang?
UPDATE:
Vagabondtours.dk - måske dette er en udvej ? - der skal jo isåfald trænes!
Holbaek-gangsport.dk/ – tak for tippet til Anonym – mon jeg tør?
Kære Siffe,
SvarSletMeld dig ind i en vandre/gang klub i Holbæk eller vestsjælland - fx. http://www.holbaek-gangsport.dk
Det hjælper altid på motivationen, at man skal gøre det sammen med andre - hvor man forpligter sig selv til at deltage i de tilmeldte ture.
TAk for tippet det undersøges straks!
SvarSletKære Siffe, jeg vil sige det samme som den anonyme - det gælder om at have en aftale med anden hver dag. Så er jeg sikker på, det er nemmere for dig at komme ud af døren. Jeg holder selv meget af at cykle og cykler gerne fx til købmanden tre kilometer væk.
SvarSletKære Madame
SvarSletNu er jeg gået i gang med undersøde tiippet fra Anonym - det er vist en mulighed ;-)
Og cyklen står skam parat - det handler oom a turde - jeg har ikke cyklet i mange år
Iiih hvor jeg dog kender det selv :)
SvarSletDet har hjulpet en andelse at jeg er begydt at gå bestemte fototure. Men synes jo ikke rigtigt det er nok :)
Kære Siffe,
SvarSletNår først du har lært at cykle, ligger det i rygraden. Du kan nemt hoppe op på cyklen igen og bare tage afsted. Jeg ved det fra mig selv. Det at tage sig sammen er det sværeste, men når man har besluttet og fået det gjort er det en dejlig fornemmelse bageftet, hvor man siger til sig selv "det var s'gu' da ikke så slemt" og "hvor var det dejligt at have gjort det". Det skal man bare huske til næste gang, - og der ikke må gå for lang tid imellem.
//A
Kære Siffe;
SvarSletSelvfølglig tør du da Holbæk Gangtur - du skal bare melde dig til snarest muligt. Alle har tænk som dig første gang "mon jeg tør?". Gu' gør du det!
//A
Kære Tina jeg er netop imponeret over din aktivitet på mange fronter .... jeg tror jeg vil udsætte mig or lidt smitte ;-)
SvarSletKære Anonym ... jeg har endnu ikke gættet hvem du er ? ;-) Men kloge råd du giver.
Jeg er næsten ovre mine angstanfald men balance og koordination er endnu besværligt selvom cyckling sidder i kroppen. Og det er jo nok bedst at komme igang mhp genoptræning.
Socialangst er straks sværere at komme forbi - men jeg klarede da at komme på højskole så måske .... ihverttilfælde TAK for dine kommentarer ;-)
åh, hvor jeg forstår dig. jeg er også så småt ved at komme igang efter en lang omgang hvor jeg ikke har haft den fysiske formåen, grundet smerter. jeg satser på at genoptage mine gå/vandre ture og er begyndt småt ved at tage en længere vej til kiosken/apoteket osv, dvs gå en omvej i stedet for at gå direkte derhen. når jeg havde gjort det til en vane startede jeg op med MEGET små, lette, korte ture om aftenen efter mad og er nu ved at have mod til at gå en lidt længere tur.
SvarSletså, start småt og tag den tid du behöver for at göre det til en vane.
kh.fra Island
Frida
Kære Siffe;
SvarSletAngsten/frygten sidder mellem dine to ører! Du alene bestemmer om du vil overvinde den. Når først du kan acceptere dig som du selv er, med de svagheder og styrker du har, kan du komme rigigt langt.
Jeg har på grun af en kronisk sygdom jeg har fået for et par år siden og fået medicin, der gør, at min vægt er steget 50% - og det har jeg haft skidt med - indtil jeg sagde til mig selv "vægtenforøgelsen skyldes medicin, men det ved de andre selvfølgelig ikke". Jeg har accepteret min vægtforøgelse, og det har givet mig styrke til at deltage i sociale arrangementer på mit arbejde og i offentligheden, fordi jeg ved at er på grund af medicin min vægt er forøget. Hvis nogen skulle komme med kommentar hertil, så var jeg forberedt med et plausibel svar! Det har hjulpet på mit selvværd. Nu er jeg stoppet med medicinen for en uge siden og nu er vægten allerede gået fem kilo ned. Det styrker endnu mere selvtilliden.
//A
Kære Frida - Ja du har ret - starte i det små er vigtigt .... jeg tænker jeg vist var startet med at sætte bilen udenfor byen og så gå rundt . men det havde jeg da lige glemt. TAK for det ;-) Glæder mig du har det bedre!
SvarSletKære Anonym - dejligt med vægttab og øget selvtillid - Tillykke med det .... Og ja angst er psykisk men ikke desto mindre reel. Og jo mere mman er i stand til at acceptere den jo bedre findes vejen omkring den.
PØJPØJ på din vej med vægttabet. Jeg hat snart tabt 50% a mine 50% vægtstigning - osse pga medicin.
KH Siffe
Kære Siffe;
SvarSletJeg klarer mig nok med min vægttab, det er på rette vej - uden jeg har gjort væsentligt ved min kost.
Jeg er mere bekymret over din manglende selvvilje til at tage dig sammen til at få gjort noget ved din situation, her tænker jeg på din lyst og trang du har om aftenen, men som absolut mangler om morgenen. Skal du have engang spark i rumpetten for at det hjælper eller klarer du det selv?
- Jeg vil dig blot det bedste, og vil gerne hjælpe dig på vej.
//A
Kære Anonym
SvarSletDu skal skam ikke bekymre dig om mig ... netop at udtrykke mig på bloggen er en vej til at komme igang.
At sætte ord på er for mig en stor hjælp og ofte det nødvendige spark ....
TAk for kommentaren ;-)
Chris MacDonalds blog:
SvarSletViljestyrke kan trænes som en muskel
http://www.lobnu.dk/blog/4794/kend-din-mentale-modstander