Igår ku jeg ikke logge på derfor tavsheden.
Besøget hos revisor var livsbekræftende. Første gang jeg mødte hende in real life. Positiv – smilende – hjælpsom.
Bagefter til lægen.
Egentlig troede jeg hun ville sige : Bare rolig – en nerve i klemme – det går over.
Men det sagde hun ikke, til gengæld venter en tur til Neurolog og en hjernescanning – måske.
Jeg blev trist. Men ingen is. Frugt.
Ugen har været lidt skidt – indtil jeg kom hjem. Der lå et sødt brev fra min Mor. I dag snakkede jeg så med hende. Ikke om sygdom, men om hendes minder.
Dejligt.
Søde ven..Knus fra mig :-)
SvarSletTak Miri ... jeg erlidt mindre trist nu ;-)
SvarSletKære Siffe, varme klem også fra mig!
SvarSletÅh Tak Madame ;-) det er der brug for osse i varmen ;-)
SvarSlet