Fortiden bor jeg i en Glasklokke.
Sammen med ham der Parkinson.'
Selvom han jo endnu ikke er der rigtigt.
Jeg gør som jeg plejer i vanskelige tider. Jeg søger opplysninger. Jeg GOOGLER og GOOGLER alle afskygninger af ordet, Og bliver ført vidt omkring i Mr Parkinsons rige. Ikke alt er lige smukt, eller lige nyttigt, men indimellem er der små guldkorn der kan få mig til at FØLE at jeg kan GØRE noget selv. Og ikke bare vente passivt på en diagnose. For uanset om ÅRSAGEN er den ene eller den anden ( medicinbivirkning/ægte vare) så er VIDEN godt.
PARKINSON er ikke en Livstilssygdom. Der er ingen skyld begravet. Det er ikke fordi jeg har spist forkert, motioneret for lidt, røget for meget eller lignende. Så på den måde er det en *behagelig* (hmmm) sygdom. Fri for skyld og skam, bare uheldig.
Den er synlig – indimellem – og ikke som en psykisk sygdom TABUbelagt og fordømt.
TANTERNE spurgte igår hvordan jeg kunne lade så rolig?
Jamen sådan reagerer jeg når en Livskrise melder sig. Glasklokken ramler ned om mig, jeg indsamler viden, jeg går i *handle-mode*, bliver praktisk, virker upåvirket og overskudsagtig og først efter en rum tid reagerer jeg følelsesmæssigt. Det er både en styrke og en svaghed.
Ligedan nu. Jeg opsøger, jeg læser, jeg snakker, jeg lægger planer, jeg skriver, jeg tegner. Men jeg sover dårligt. Jeg funderer meget.
Så en dag revner glasset og virkeligheden trænger sig ind.
Jeg håber bare jeg er beredt til den dag.
Jeg føler med dig! Usikkerheden er ikke til at holde ud, og jeg håber virkelig det bedste for dig.
SvarSletGo' søndag
Tak for det Kære Heks ;-)
SvarSletJeg synes du er så sej !
SvarSletTak Miri - det er da godt jeg ikke skal spises ;-)
SvarSletDu er dejlig, men ville nu ikke drømme om at spise dig :-)
SvarSletVil heller sidde på din lyserøde planet og sludre og lære af al din strikke kunnen :-)
-Så kunne vi spise en kage istedet for :-)
Du gør jo det helt rigtige.
SvarSletViden er magt, især når man står overfor et udredningsforløb omkring kronisk sygdom. Såmænd også psykisk magt.
Eksempel: Min far, bror og jeg har alle tre diabetes 2. Faderskabet tog det egentlig stoisk - det fjernede opmærksomheden lidt fra hans dårlige hjerte, syntes han.
Mine søskende og jeg fik derefter lavet blodprøve med 6 mdrs mellemrum, fordi der er den genetiske komponent - og min bror blev 'fanget' i det sikkerhedsnet. Han gik helt i sort og følte det som en livstids fængselsdom - måske fordi han *ikke* havde tilbragt uger med at gennemtrawle nettet for information, forskningsresultater og rådgivning. Han havde med vanlig mandlig arrogance tænkt, at 'det rammer ikke mig'.
På grund af informationssøgningen var jeg forberedt, mentalt altså, da min insulinproduktion lukkede ned. Jeg var ikke forberedt på hvor syg man blir af et blodsukker på 32, men det er en helt anden historie.
Så søg du videre. Endelig! Og glæd dig over, at man i alt fald i USA og UK er langt fremme i skoene med forskning i Parkinson.
*kram*. Du trænger vist til dem :o)
TAk Miri du skal være velkommen til både strik og kage ;-)
SvarSletDer er rum til alt på min lille Planet.
Kære Dana Tak skal du ha -- jeg tror nu osse på at Viden er godt. Bortset fra jeg glemmer hurtigt så oplever jeg *fornemmelsen* af at ha vidst ;-) at ha gjort noget.
Sygdom er godt noktræls men jeg tænker man/jeg lærer at leve med det hvis ens indstilling er positiv.
Så det forsøger jeg -
KH Siffe
Jeg håber du får noget godt ud af din 'handle-mode'. I bedste fald en masse viden du kan lade andre nyde godt af, når du ikke selv får brug for den.
SvarSletJa hvis jeg kan huske det Tante ;-)
SvarSlet