tirsdag den 27. juli 2010

TRÆLST

andemad

Jeg synes der er fabelagtig langt til midt i August hvor *dommen* falder.

Ikke at jeg er bange for resultatet. Det er jo som det er.

Men det er det svævende uvisse der plager mig. Når først svaret foreligger – om det er medicnsk Parkinson eller *ægte* – ja så kan jeg lissom komme videre.

Lige nu sidder jeg fast og falder tilbage til gamle vaner. Godt nok er trøstespiseriet ikke kommet – endnu – tværtimod, men tristheden, uvirksomheden, sårbarheden svæver frit omkring mig og fastholder mig i de gamle passive cirkler.

Måske er det første gang i lang tid jeg mærker Aleneheden som Ensomhed?

Og egentlig er det vel et FREMSKRIDT?

For enhver med Social Angst må længsel efter andre være et sundhedstegn. Altså den frie ubesværede længsel efter ubesværet samvær..

Egentlig gider jeg slet ikke være så POSITIV:

  • Jeg gider tude, trøstes, puttes under dynen, mærke omsorg og kærlighed.
  • Jeg gider have lov til at føle uretfærdigheden, selvmedlidenheden, vreden.
  • Jeg gider mærke glæden over et ubekymret liv.
  • Jeg gider LEVE MIT LIV fordi det er MIT;-)

Hmmm ….. selv dagens Knap-så-positive-Liste ender positivt ;-)

Det er sg’u svært at være NEGATIV!

7 kommentarer:

  1. Hej Siffe. Jeg kender ventetiden, og den er ind imellem altopslugende. Den fylder alt, alt for meget.....og så er tre uger laaaaaang tid. Vi håber det bedste, og man må gerne tude og have ondt af sig selv af og til.
    Knus

    SvarSlet
  2. Jeg sender dig knus og trøst og masser af forståelse!

    SvarSlet
  3. Uh ha, har læst dine ord og ved næsten ikke hvad jeg skal skrive. Men livet kan til tider være meget trist og besværligt, men pludselig syntes der lys for enden af tunnelen, selvom det ser sort ud. Kærlige tanker til dig:)

    SvarSlet
  4. Kære Siffe! Tak fordi du giver os lov til at følge dit liv, dine tanker, dine op/nedture.
    Trods modgang er du bare en fighter, held og lykke.
    Mange hilsner fra Anne-Marie

    SvarSlet
  5. Kære Siffe, jeg forstår dig så godt og sender tanker og varme klem. Kender du mon til at skrive taknemmelighedsdagbog? At skrive en række punkter hver dag, som var gode oplevelser? For mig har det været en dejlig øvelse.

    SvarSlet
  6. Dorthe - det er rart at få lov - tak

    Miri - knus er altid velkomne -Tak

    Marianne - det er godt at få luft så er det nemmere at se lyset ;-)

    SvarSlet
  7. Strikken - Tak fordi du læser med og kommenterer.

    Madame - Jo jeg kender godt taknemmeligheddagbog - og har/har haft meget gavn og glæde af det. Tak for tippet og dine klem. ;-)

    SvarSlet