mandag den 16. august 2010

13 minutter ………… og goddag Mrs. Parkinson !

IMG_3880
Så er det sagt.
Det tog nøjagtig 13 minutter at få at vide at jeg har en kronisk sygdom i hjernen, endda en markant een. Så markant at min hjerne skal undersøges igen for at se om der skulle være en anden årsag til den mindre Dopaminproduktion (=Parkinson) som f.eks en tidligere blodprop eller en nuværende tumor i substancia.nigra – den sorte substans – stedet hvor dopaminproduktionen foregår. Meget beskrivende.
Hvordan jeg har det?
Som billede viser. Krusninger på en grå overflade med et enkelt fixpunkt i øverste yderste hjørne.
Fixpunktet består af:
  • rart med en afklaring = diagnose, uanset hvad den så er
  • rart med en forklaring på de fysiske forandringer
  • rart med en forklaring på de psykiske forandringer
  • handlinger skimtes forude, såsom melde mig ind i Parkinsonforeningen,
  • det bedre at ha Parkinson end Depression! (indeni mig føles det sådan)
  • jeg begynder at forstå de ændringer i min personlighed der har undret mig
  • ……
Yngstesønnen kom da jeg ringede efter Neurologbesøget. De 13 minutter – var jeg cool – udenfor blev jeg ramt af en kølle i nakken. Forundret over at livet ser ud tiil at forsætte.
Sønnen og jeg fik en lækker bagels. Og en god snak på Medusa i Staden. Jeg kan endnu ikke finde ord til at beskrive hvad sygdommen kommer til at gøre ved mig. For det er jo osse hvad jeg gør ved sygdommen.
At være realistisk uden at male fanden på væggen.
De sidste 2 uger har modnet en tanke i mig.
I 2005 gik jeg en del af Via de la Plata – den sydlige Camino – fra Sevilla mod nord mod Santiago de Compostella. Det var et par mdr før overfaldet der udløste PTSD og depression. Den pilgrimstur var en sejrsgang efter mange års genoptræning pga en svær bækkenløsning efter sidste graviditet.
At gå Caminoen Francés  nu er et stort ønske. Og det er den plan jeg har. Alt grejet fra rygsæk til vandrestøvler har jeg jo, så det er bare at finde det frem og få smurt støvlerne.
Samt ikke mindst GENOPTRÆNE mig selv til dagsetaper på 15 – 25 km med oppakning. Og det blir det sværeste. Idag findes der oversigt over refugier undervejs så måske kan jeg korte dagsetaperne enkelte dage samt indlægge hviledage.
Jeg valgte i dag IKKE at blive medicineret for Parkinson – endnu. Jeg vil udredes  helt først,  mens jeg genoptrænes, så vil jeg se om jeg kan nå Caminoen i år eller til foråret. Mr. Parkinson venter jo nok imens. Hvis jeg starter medicin skal det være uændret i 2mdr for at evt rejseforsikring gælder.
Mere om Caminoen senere.
Quote of the Day
Winners never quit and quitters never win.
Vince Lombardi
more Famous Quotes

14 kommentarer:

  1. Det var så det første, store skridt: Et svar. Det gør mig ondt - og det glæder mig (hvis du forstår hvad jeg mener).

    Der er en GRUND, en GOD grund, til dine fysiske plager. Det er ikke en eller anden amorf bivirkning af medicinen, det er ikke din psyke der slår knuder på kroppen, det er Damen i Gråt der kigger dig over skulderen.

    Jeg holder tommelfingre for den dybere udredning. Og kan absolut tilslutte mig tanken om vandring, selv om jeg ikke er spor religiøs.

    *kram*

    Brug familie og netværk. De næste par måneder blir ikke sjove, når du skal ha indstillet hovedet på at leve med damen.

    SvarSlet
  2. Tak - Dana - Kloge kone , det glæder osse mig at ha fået et svar. Dagen idag har efterfølgendde været levet via en telefon - jeg har ddejlige sønner, omsorgsfulde veninder, kærlig familie.

    KH Siffe

    SvarSlet
  3. Det gør mig så ondt. Jeg fik sgu en klump i halsen. Og jeg er bare så glad for at du har et godt netværk. Du er ikke alene, du har venner og familie , der vil jælpe og elske.
    Og du er sej.
    Mit i sygdom, svaghed og liv er du en af de sejeste jeg kender til !

    SvarSlet
  4. Jamen Miri - jeg rødmer helt - TAK for dine ord - det er en stiver i den korset er holder mig oppe ;-)

    KH Siffe

    SvarSlet
  5. slet ikke godt, men så alligevel fint at have en fast punkt at gå ud fra. alle der har erfaring af Parkinson vil fortælle dig at det mest effektive middel til at forsinke sygdomsforlöbet er motion, så den vandretur synes jeg er en super god idé. også al slags håndarbejde er anbefalet, det holder gang i finmotorikken. så, du er allerede godt igang!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  6. TAK Frida .. lige hvad jeg har brug for at høre ... ;-)Nu håber jeg kan finde viljestyrke til motionen ;-) ... håndarbejdet går af sig selv!

    KH Siffe

    SvarSlet
  7. Jamen dog, sikke noget.... men fortsæt ud af den vej du er så godt igang med. Det er jeg sikker på du gør, for du er en gæv kvinde.

    SvarSlet
  8. Ja TAK Jette - ikke engang single kan man få lov til at være i fred før sådan en Mr. Parkinson slår slæverne ind ;-)

    Kampberedt er jeg!

    KH Siffe

    SvarSlet
  9. Hvor er du sej!!!!!!!!! :) Det er mennesker som dig, jeg ser så frygtelig meget op til :)
    Mennesker som formår at vride livsgnisten og glæden ud, af selv den mest genstridige citron :) Mennesker som har det der prop-gen, at lige meget hvor mange gange man dypper dem under vandoverfladen, dukker de op igen :)
    Du er en overlever og du er bare så cool :)

    Mr. Parkinsons kan man heldigvis følges med... og hvis man finder en slags fælles symbiose, går livet jo heldigvis såmænd ganske godt fremad ;)

    FLot mål du har dig og jeg håber det snart går i opfyldelse. Det lyder i øvrigt super spændende :)

    SvarSlet
  10. Når du ikke kan slippe for den påtrængende følgesvend, er det nogle kloge beslutninger, du har truffet! Du er pokkerme en sej kvinde, Siffe ;-)

    SvarSlet
  11. Det lyder som den helt rigtige plan - et tage på endnu en vandretur/pilgrimsfærd.
    Noget siger mig at du denne gang vil være mere lydhør overfor det du oplever undervejs. - Selv om du denne gang ved hvor du skal se hen for at finde et Ja!

    Held og lykke på vejen.
    I første omgang på den, der leder hen til turen.

    SvarSlet
  12. sikke en ikke selvvalgt partner , sur r.. siger jeg bare. Heldigvis har du ingen undskyldninger til ikke at sparke ham i den førnævnte legemsdel. Så frem med støvlerne både til spark og vandring :)

    SvarSlet
  13. Beklager det manglende overskud til at besvare hurtigt og seriøst.

    Jeg forsøger at fastholde et minimum af struktur på dagene.

    Alle kommentarer læses og nydes stort.

    TAK skal I ha!

    KH Siffe - der forsøger at møve sig afsted til motioncentret!

    SvarSlet