torsdag den 30. september 2010

RO

bark

I dag har jeg RO indeni.

Efter en lang snak i går med Steen – min psykiater – hvor vandene skiltes – hvad er PTSD, hvad er Parkinson, hvad er følger af angst-medicinens nedtrapning, hvad er  ‘almindelig’ krisereaktion på Kræftpakken/kronisk Parkinson/Mors død – eller Er det tegn på ny begyndende depression?

Den sidste måned er nattesøvnen røget, mareridtslignende drømme der følger mig dagenigennem, tankerne bombarderer mig og levner ikke tavse stunder i min hjerne. Angstfølelsen lurer i entréen. Dødstanker indfinder sig. Købelysten tager overhånd. Fornuft forsvinder. KAOS indfinder sig.

Men min snak med Steen fik trådene redet ud.

Det er IKKE en ny depression. At få en depression igen er værere end alt det andet tilsammen. Jeg VIL ikke derhen igen. Men det er jo i en vis grad udenfor viljens magt. Men jeg kan blive i Nuet, spise godt, vedblive med min ‘motion’ og ikke mindst SOVE om natten.

Så nu starter jeg igen på Lyrica – angstdæmpende – så min nattesøvn vender tilbage.

Og allerede i nat har jeg sovet.

VIDUNDERLIGT!

I dag er jeg fyldt af RO.

Og dagen fyldes af det der kommer til mig. Forhåbentlig bringer den lidt oprydning og rengøring med sig. Strik og hygge i stolen. Kattesnak. Garnnydning. Danmarksmester i radioen.

6 kommentarer:

  1. Hvor har du bare meget at slås med, godt at der er noget at gøre ved noget af det ellers ville det da bare være for meget.
    Håber roen fotsætter.

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt! Var selv holdt op med antidepressiv medicin på et tidspunkt...(efexor) men pludselig kunne jeg (heldigvis) selv se de små tegn på depression...og fik startet igen, jeg kommer nok aldrig af med dem igen...blæse være med det!! God dag.

    SvarSlet
  3. Kære Lavendel - Efexor er osse min følgesvend - der er jo sager vi bare må acceptere og efexor er een af dem.

    Det bedste er jo at man kan mærke de smp tegn og reagerer derpå.

    Alt vel til dig ;-)

    Kære Helvig
    Det er jo 'bare' livet der udfolder sig - i øjeblikket så fra den mindre behagelige side. Det får mig i det mindste til at værdsætte dage som i dag ;-)

    Hav en dejlig dag!

    KH Siffe

    SvarSlet
  4. Det er godt du har en proffesionel til at hjælpe dig. Venner og familie kan ikke undværres, men følelser kan ofte komme i vejen.
    Og du har både, en prof og en dejlig familie og gode gode venner.
    Godt :-)

    SvarSlet
  5. Ja Miri - det er nødvendig med den distance og viden en professionel har. Og jeg både har været og er heldig da jeg i alle årene har haft gratis hjælp. Jegved ikke hvordan jeg skulle ha klaret mig uden.

    KH Siffe - der håber din dag er forløbet godt?

    SvarSlet
  6. Åh hvor godt du kunne finde lidt ro.. Det må være som et ophold i orkanens øje..
    Tak for sidst, det var en god snak, det er meget befriende at tale med en som kender og mærker PTSD.
    Det satte ting på plads for mig..
    Du er sej at du har overskud til andre, midt i dit livs kaos..
    Mange knus og tanker.
    Mette.

    SvarSlet