Når man har en følgesvend der hedder PTSD (jeg tror det er ham der driller) ja så skal der ikke så meget til før stressen dukker op.
Siden jeg kom hjem, samt de sidste uger i GUDUM, har jeg haft en indre uro, begyndende angst, og tilsidst også forhøjet blodtryk igen med hvad deraf følger.
Det var vildt grænseoverskridende at afholde udstilling med fernisering osv. Jo da jeg er taknemmelig, glad, stolt og meget mere. Men da jeg havde sagt ja til udstilling – ja så have jeg det som på billedet ovenover.
LAD MIG KOMME IND
Jeg havde bevæget mig ud af mine *trygge* rammer = isolationen, depressionen, og havde valgt livet en stund. Det er i sig selv angstprovokerende og så at være centrum for en fernisering, ja det var direkte ANGSTEN selv.
Ydermere foreslog Krea-læreren at jeg til foråret skulle indlevere 5 billeder til censureret udstilling for at se om de kunne blive optaget.
Så jeg savnede(savner) tiden hvor der ingen krav var til mig. Hvor jeg bare kunne sidde og strikke.Uanset om det var trist og mørkt –ja så var det kendt.
Nu har jeg bestemt at JEG BARE LEGER, som jeg har gjort indtil nu. At hvis der er noget der er værd at indlevere ja så gør jeg det. Men jeg maler ikke *med henblik på* indlevering udstilling osv. For så bliver maleriet produktorienteret, hvor det indtil nu primært er selve processen. Altså fordi det er SJOVT at male, lege, klippe klistre, býgge forme, strikke osv.
LEG BARE MED ;-)
Tror det er en rigtig god ide- du leger bare :-)
SvarSletMen dine billeder er altså noget ganske særligt..
Kære Siffe, Jeg tænkte også at du skulle forsøge at blive udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling. Nu jeg tænker efter, ved jeg egentlig ikke hvorfor. Jeg tænker at vi alle bedre kan lide dig som legende - ikke som produktorienteret.Vi er mange der elsker dine billeder - så det er vel godt?
SvarSletJeg følger Mikael Bertelsen på Caminoen hver dag - du har allerede været der? Hvorfor er der ikke nogen der går den anden vej? Skal de ikke hjem igen?
Jeg håber ikke jeg maser mig på - men jeg overvejer - en dag i foråret - at spadsere nordpå - og byde mig selv indenfor på en kop kaffe?
Mange kærlige tanker
susanne k, lellinge
Kære Miri TUSIND TAK for dine søøde ord. Jeg kan bedst lide at lege og vil ikke fanges ind af ambitioner for så mister processen sin magi - for mig. Ikke at det betyder jeg ikke ønsker et æstetisk udtryk men jeg kan ikke male for at FÅ det - det kommer af sig selv over tid. Og er det så kun mig der synes det ja så er det OK
SvarSletKH Siffe
Kære Sus Du skal være så evigt velkommen her på Planeten ;-)
SvarSletOg TAK for dine tanker - jeg bliver glad når billederne falder i smag - et skarn skulle jeg da være hvis ikke ...!
Og Caminoen ja .. jeg ville gerne sige jeg fulgte med Bertelsen men jeg glemmer det ... julen er slet ikke nået hertil så tanken om at se dagligt kalenderafsnit ligger mig åbenbart fjernt. Indimellem ryger et afsnit ned - og jeg elsker det - mest maler jeg eller lignende.
Ja der gåes åbendart ikke tilbage ;-) Der køres i tog eller flyves - det kunne være sjovt at gå modsat ;-)
KH Siffe