Bedst som jeg tror livet går lige ud af den flade vej, dukker der bakker op i horisonten. Jeg glemmer ofte at for at være bakke MÅ der være dale.
I disse dage har jeg *fornøjelsen* af at camperer en vældig lav dal!
Der skal så lidt til jeg mærker stress igen. Det er en vedholdende *ven*.
Nu sidder jeg atter oppe om nætterne. Sover knap 5 timer.
Jeg tegner og tusser. På flere måder.
Nu forsøger jeg dynerne igen ;-)
Godnat og Godmorgen.
Du har ret! bedst som vi tror vi kan styre det, kommer det ud af kontrol.. men du kommer op igen din seje kvinde.
SvarSletJa jeg ved det ... og det gør denne gang anderledes end de andre gange ...
SvarSletKH Siffe