fredag den 4. november 2011

STRIKKE MEDITATION…..

 

poncho

… er ganske anbefalelsesværdigt.

Jeg rammes af ubehageligt tankemylderbombardement når jeg bare forsøger at meditere.

Lader jeg derimod garnet glide gennem hænderne med et ubesværet mønster – så virker denne uendelige gentagelse af samme bevægelse beroligende og afslappende.

Jeg tænker ikke. Jeg mærker ingen angst. Jeg fokuserer på vejrtrækningen – ånd ind –pause – ånd ud – pause ….  på det sanselige ved garnet, mærker strukturen, ser farverne, på lydene i rummet og i mig selv.

Plusli er der en rytme – og når den mærkes og erkendes ledsages den af en dyb ro indeni.

Dette er når jeg strikker alene. Jeg kan bruge det hvis jeg rammes af angst ude blandt andre. Derfor medbringer jeg *strikketøjet* overalt. (Godt der ikke lovgives om strikkefri zoner.)

Jeg kan anbefale dette til andre der finder det svært at meditere – svært at slukke for den indre stemme.

Fat rundpinden og begynd – der kan strikkes simple tæpper, tørklæder o.a i begyndelsen, senere lacesjaler i enkle hulmønstre.

Produktet er her underordnet – det er ‘undervejs’ der er det vigtige.

Held og lykke.

7 kommentarer:

  1. Og det er skam bevist !
    Altså at det virker :-)
    Og du skaber altså meget smukke sager.

    SvarSlet
  2. Den er skøn, den ting...cape eller poncho...og ja, strik er godt for mange ting :-)

    SvarSlet
  3. Bruger også mit strikketøj til at få ro i hovedet med.

    SvarSlet
  4. Jeg tilslutter mig helt og aldeles! Og nu vi er ved håndarbejdets magiske evner, så har jeg for år tilbage haft en depression. Og fandt ud af, at et broderi var den rene balsam for sjælen. Mange venlige hilsner Helle

    SvarSlet
  5. Ja det er ret. Det at skabe sammen med det regelmæssige bevægelse skaber roen i sindet..
    ...
    Tak for kommentarerne all of you.

    KH Siffe

    SvarSlet
  6. Det er en lise for sjælen - og effektivt vil jeg tro.

    Jeg havde vældigt brug for det sidste efterår. Men så snart jeg havde fundet ud af at det var en vej frem, dikterede kommunen istedet et kursus i et lille støjfyldt lokale sammen med alle de andre syge. De ville jo så nødigt have at man blev hængende i sygdom - men det blev vist udbyttet.

    SvarSlet
  7. Ja det er ret .... det samme hændte for mig ... efter 2 dage, tog jeg strikketøjet med og satte mig alene i en krog og nægtede at deltage blandt de andre...

    Så blev jeg fritaget ... for sent og det udløste en ny svær depression!

    Gad vide om det ændres?

    Kh Siffe - der håber du er ok?

    SvarSlet