At leve med Stress og PTSD .... eller lidt om accept

Der er een her på Planeten der trænger til frisør-besøg!

Jeg siger ikke hvem.

Efter et par rodløse dage i sofahjørnet

tænker jeg at nu kan jeg nå jorden igen.

Ligeså forvirrende og ustruktureret

som Planeten her må synes at være

ligedan er jeg.

I mit sofahjørne 

omgivet af papir, farver, blade, dipper og dutter

sidder jeg 

og omgir mig med et tykt lag teflon

tykt nok til at

skyhøje uventede regninger

bunker af dimser

uvasket opvask

bare GLIDER af mig

I hvert fald LEVER jeg med at SÅDAN er det

en periode

og at jeg forlader sofahjørnet 

for at udrydde rodet

når jeg  KAN

Forskellen er at jeg nu ved 

det kun er en periode

jo mere jeg accepterer jo kortere er den

Jeg sidder nu ikke bare og sidder

jeg lader hænderne arbejde

med det jeg viser her på bloggen

Sådan finder jeg accepten

ved at GØRE det jeg KAN

OG....

jeg WII'er ca 30 min om dagen

SAMT

Messi og Molly LUFTER mig 

langt og kort

langs med fjorden.

Det er vist ved at være tid

God dag 

HUSK HUE