Bag duggede ruder .... eller lidt om Kreativitet som medicin

Alt dette Parkinson-halløj er stadig uklart for mig.

Trods det nu er over 2 år siden jeg fik diagnosen. 

Jeg kan ikke forbinde som jeg har det med virkning af eller manglende virkning af medicin,

Jeg går og venter .... ved dog ikke rigtig på hvad.

Er puttet i en kasse hvor etiketten er udenpå mens jeg er indeni og ikke ved helt hvad der står. Under overskriften. Det med småt.

Der er kontrol ca hvert ½ år, når ikke tiden rykkes som nu så der næsten går 1 år.

Det er ret så længe at gå og være i tvivl.

I dag ringede jeg til daghospitalet.

Det har jeg taget meget langt tilløb til fordi det er svært at forklare sig i en tlf.

Især da jeg stadig er fuld af angst for at 'blive skældt ud'. 

Jo jeg VED godt det ikke sker.

Selvom jeg er rationel

er min hjerne irrationel

og forventer farer hvor ingen er.

Det er en en daglig diskussion mellem de 2 

rationel kontra irrationel

fornuft kontra 'fantasi'

forstand kontra følelser

forskelligt er det hvem der vinder

Denne indre kamp er besværlig

Jeg må være årvågen for ikke at lytte for meget til kun den ene side

Ikke blive forført af følelserne 

heller ikke overhøre dem pga forstandens brægen

Det der kan 'lukke' af for tankerne

er KREATIVITET

Det at lade mig opsluge af noget skabende

give slip på forventninger til et perfekt produkt

og bare lade det flyde ud gennem hænderne

Det har længe undret mig denne nærmest besættelse af at 'skabe'

Af at komme ind i en mental tilstand af FLOW

hvor både fornufttens og følelsernes stemmer forstummer og kun den rene væren er.

Jeg betragter mig ikke som den store kunstner

så det er ikke derfor.

Jeg oplever det som en bekræftelse af hvad jeg har arbejdet efter og nærmest prædiket

i min tid som lærer og leder

At KREATIVITET heler sindet

I min verden er alle kreative

det handler bare om at slippe forventningerne

til produktet 

(lettere sagt end gjort)

og nyde processen

Som underviser så jeg det som min rolle at bane vej gennem mange års produktfixering

ind til det legende barn 

der ikke vurderer legen på produktet

men på oplevelsen undervejs

hvis der overhovedet er en vurdering

Det lyder så nemt

dette at giver slip

men stadigvæk henfalder jeg selv til at vurdere mine  'produkter' og kassere det pga af tidens normer, egen kritiske øje, forventninger til egen kunnen

Så er det jeg må minde mig om

at hvorfor jeg 'skaber'

ikke fordi jeg er eller skal være kunstner

men fordi det er 

MIN MEDICIN 

Den må indtages dagligt i store doser

Tlf samtalen idag resulterede i en lille medicinøgning

af den i tabletform og ringe tilbage om 2 uger

er noteret.