lørdag den 9. marts 2013

Jeg tror jeg har fundet en hylde



... måske er det min hylde ?

På den hylde er
sygeplejersken der kommer hver 2.uge
og hælder medicinen op 
så min opgave er bare at tage den rette dag


Da jeg overgav mig og tog mod hjælp
ja faktisk selv bad om det
og blev hørt
så begyndte det at gå i den rigtige retning
Sygeplejerskerne overtog osse bestilling af medicinen så min hjerne har total fri der

Så var der revisoren 
der forstod hvad jeg sagde
og nu har styr på skat og deslige
At være nødsaget til dette 
var også et stort skridt
for een der er vant til at kunne /ville selv 

De første 'jul'er
bestilte jeg og fik bragt fra online supermarked
dette gør jeg nu fast
foreløbig er det superbest
der bringer helt herud 
hvor ikke bare kragerne vender
men sangsvanerne slår sig ned
Varerne stilles på verandaen hver onsdag
på den måde styrer jeg til dels
impulskøb og overforbrug
som er kedelige og dyre bivirkninger
til hhv PTSD, Parkinson og medicinen
jeg har mistet kontrollen 
men nu er det bare online jeg skal være varsom

Så fik jeg kontaktperson
nu udskiftet til en kvindelig
det var skridt nr
- jeg ved ikke hvad-
og hold da op hvor jeg er glad for hende

Øverste billede er vores dagsorden
for når hun kommer een gang om ugen

Måske ender det med jeg får styr på livet igen?

Nu er jeg på en hylde...

Foreløbig har jeg fundet
en anelse ro
en lille æske overblik
et stykke med rutiner
og
en del rytmer og gode vaner

.....og det ikk' så ringe endda!







2 kommentarer: