Træsnit
Da jeg var barn blev min søster og jeg passet hos min mormor og morfar
de boede i en stor andelslejlighed i Valby
det var stort at de havde den
Den var betalt
med opsparede penge og et lån med faste afdrag
så på et tidspunkt var den betalt
Morfar gik på arbejde med skiftehold
Mormor passede de 4 børn og hjemmet
Barsel havde hun ikke brug for da hun jo ikke arbejdede fast
Ved siden af gjorde hun rent for folk
passede hun os børnebørn var vi med
Deres økonomi var lagt an på Morfars indkomst
Mormors indtægt var til det ekstra
Mormor var en mester i genbrug
alt blev vendt og drejet
trøjer fik strikket nye manchetter
sokker fik strikket nye hæle forstærket med garn af gamle nylonstrømper
Mad blev ikke smidt ud men serveret flere dage på forskellig vis
Børnene blev passet i hjemmet
Legede i gården på tværs af alder
Nabokonen holdt øje hvis det var nødvendigt
og ældre kunne få brugt varer ud fra købmanden
Arbejdsløshed
ville selvfølgelig ramme dem
hvor hårdt ved jeg ikke
det skete ikke
Allerede mens jeg havde mand og børn
var vi afhængige af 2 indtægter
nok fordi jeg valgte arbejde
vi valgte at købe hus
- lånte selvfølgelig -
og dermed måtte vi have passet børn
hvis jeg havde valgt at 'gå hjemme'
kunne vi have klaret os uden pasning
og enkelt indtægt
jeg havde 3 mdr barselsret
faderen kunne tage ferie
der var kun enkelt nabo på vejen der osse var hjemme i dagtimerne
så osse for at børnene kunne møde børn og lege gik de i børnehave
som havde åbent i alle mine arbejdstimer
jeg har haft mulighed for at vælge
da jeg blev alene med børnene fik jeg tilskud til deres pasning
Mine børn
vil få meget svært ved
at finde bolig der kan klares med enkelt indtægt
men så kan de få bolig'støtte' til en lejebolig
hvilket er svært
hvis de ikke er skrevet op fra fødsel
køber de hus kan de låne afdragsfrit og lånet forbliver det samme
hvis deres børn skal passes
må de have ekstra foranstaltninger da institutioner har lukkedage
og tidligere lukning
de har mulighed for barsel til både far og mor
Jeg er ikke ikke ude på at glorificere 'gamle dage'
det virker bare som om at
økonomien er som eventyret
Kejserens nye klæder
På et eller andet tidspunkt
står der en lille dreng og råber
- I lever på tynd is -
for nok er krisen der
og nok er meget bristet
men stadig bygges vores økonomi
på lån og tilskud
mens arbejdstider udvides og lukketider indskrænker pasningsmuligheder
flere rammes af psykiske problemer
af ensomhed, stress og misbrug
Måske handler velfærd ikke så meget om hvad vi kan FÅ
men om HVAD vi egentlig VÆRDSÆTTER
Når jeg skærer ind til benet
så har jeg VELFÆRD
- hvis det hedder det? -
Det må vente til anden dag at liste op
Måske kunne det være gavnligt at fokusere på HVAD vi HAR
og ikke HVAD vi MANGLER
Jeg har ingen politisk agenda
jeg har ingen løsninger
Jeg ser bare og kommenterer
måske andre ser andet
det er OK
- og det er ganske vist
PS Kan du finde hoved og hale i ovenstående har du vundet et nøgle garn !
Bare smid en kommentar ifald du er nået herned og har læst dette
så sandt som det er skrevet! Det er noget jeg tænker en del på nu, hvor jeg er startet i ét vikariat på fuldtid - vi har 2xfuldtidsjob og en dreng der bliver hentet 2 min. i lukketid.. travle morgener og travle eftermiddage. Et par timer ser vi vel hinanden i hverdagene og det ligger temmelig langt fra min egen barndom (7 børn, en mor der gik hjemme til vi alle var store, én indtægt og masser af tid..). Jeg tror mit næste job bliver færre timer, det vil hænge bedre sammen for os og mht økonomi, så må man jo prioritere.
SvarSletTak Karina for kommentaren- Jeg håber du finder dit ønskejob så den luft du du mangler kommer. Jeg endte med at prioritere bøørnene og vi flyttede til et gammelt sommerhus ..så jeg havde mulighed for at være hjemme når skolen var forbi- Jeg har ikke fortrudt
SletKH Siffe..
Jeg kan sagtens følge dig !
SvarSletMærker det på egen krop- bolig- job -penge og det liv jeg gerne vil have overskud til at leve.
Mærker det gennem mine børn, der ikke kan få bolig, netop fordi de ikke har været skrevet op i 1000 år. Og den bolig (nogen af dem) må tage, er urimelig dyr. Og een kan slet ikke få nogen..
Vi arbejder for at få råd til bolig og børn og må arbejde mere for at få børnene passet og det er dyrt så må vi arbejde mere og så får vi slet ikke set de børn i den bolig som vi gerne ville have......
Kære Miri
SletDet er da surt for dine børn .... og den sidste sæætning du skriver bør indgå i enhver diskussion om velfærd!
KH Siffe
gör mig tit selv de samme spekulationer. jeg tror faktisk det handler ret meget om vores krav til hvad vi MÅ have. min mor gik hjemme mens vi var små, hun havde så intet köleskab og ingen vaskemaskine for det var for dyrt. nu ville vel ingen af de unge kunne tænke sig at sådan noget kan man leve foruden, vel? vi arvede töj fra vores söskende og fra fætre og kusiner, noget blev syet om eller der blev lappet og strikket nye hæle eller mansjetter. man havde jo også finere töj til skolen og skiftede så töj når man kom hjem, inden man gik ud for at lege, for at spare på det lidt finere töj. mine börnebörn har så meget töj at noget af det når de slet ikke at få brugt inden de vokser ud af det. så, jeg tror ikke indtægterne er mindre, det er vores forbrug der har ændret sig.
SvarSletkh.fra Island
Frida
Kære Frida
SletDu har jo helt ret ---- jeg kan ikke undsige mig at blive fristet af forbrug. Jeg forsøger dog at 'nøjes' . det kræver stor bevidsthed for alle vegne kastes der behov mod mig.
Nu er jeg meget alene og har fravalgt aviser fjersyn med reklamer osv men så er der jo mediet her ;-)
Jeg tror osse vi har flere penge og forventer mere.
Jeg så en artikel hvor børn mente de var fattige fordi de ikke havde været udenlands på ferie !
KH Siffe
Takker for jeres kommentarer ... så vanker der garn til jer ;-)
SvarSletSmid en email med adressen .... siffes @ hotmail . com ... bare fjern mellemrum
samt om der ønskes strømpegarn eller Kauni og hvilken farveskala der ønskes og jeg vil komme så nær som mulig ;-)
KH Siffe
Du behøver skam ikke sende garn til mig Siffe, synes det er et super indlæg og bare en fornøjelse, at følge med herinde :) kh Karina
SletKære Tove jeg deler dine holdninger 100 %, men har jo selv deltaget i rotteræset om alle de materielle velsignelser.. Jeg har arbejdet i døgndrift og tjent godt så der kunne blive råd til alle de materielle herligheder bilen blev skiftet til en ny og større og så videre, men hvem betalte prisen det gjorde mine børn. For samtidig med alle de materielle ting kom stofferne som alle unge mennesker skulle prøve. jeg har kun selv røget lidt hash i weekenderne, men mine tre børn røg alle i gyngen med stoffer som kom til at præge deres liv på en ikke god måde. Nu skal det lige siges at jeg var skilt fra mødrene og ikke var der til hverdag, men jeg var der hver anden weekend og har kørt land og rige rundt for at hente og bringe. Men hver anden weekend er jo indlysende ikke nok til at præge børn til at blive fornuftige voksne...dette var bare noget om den pris vi har måttet betale for at kunne få alle herlighederne og måske havde det kunnet foregå på en anden måde... kh Henrik
SvarSletKære Henrik
SletDet må være forfærdelig trist at opleve sine børn fanget i den fælde. Jeg er dybt taknemmelig for at mine undslap. Vi kan ikke påtage os skyld /ansvar for alt der sker vores børn der er jo nogle vilkår vi ikke er herre over.
Jeg har osse selv arbejdet meget, ikke så meget for forbrugsgoder men nok en flugt fra livet ... da børnene var så store de havde andre interesser.
KhTove