tirsdag den 6. august 2013

Cikadesang, dominobrikker med livliner .....og Husmoderrunden .....


Denne lille fyr
underholdt i aftes
Bagbenene blev svunget
 og med varmen og en lille brise fra fjorden
 havde jeg min eget lille tropeaftennat
på verandaen

Efter tropenætter følger regnen
og den vækkede mig i morges med sin larmende lyd på taget
Dejligt

Så langt så godt

Foran står så en dag 
med masser af tid og masser af opaver
De står som dominobrikker
ville jeg ønske

..... men desværre er rækken af brikker væltet
og ligger hulter til bulter
Nu er det så op til mig at vælge den brik 
der skal - og kan - stå først

Det er  SÅ svært at beskrive forklare forstå
hvad der gør dette til en næsten uoverkommelig opgave

AT VÆLGE

Det er ganske almindelige opgaver
stå op, bad, vaske op, vaske tøj, indkøb, frisør, rense tagrender, slå græs, male osv osv

Hele denne dejlige dag er til min rådighed
ingen andre kan stille krav
derfor komplet uforståeligt 
denne manglende evne til at kunne vælge 
jeg bestemmer jo selv

Mange dage flygter jeg ind i maleriet
til den kreative frihed 
hvor tid forsvinder for en stund
og alle valg foretages intuitivt uden tankevirksomhed
Eller bliver liggende og flyder dagen væk

Det er jo bare ikke en varig hver dags løsning vel?

Så er det livlinerne træder til ;-)
Og idag huskede jeg på een af dem.

Jeg ringede til en Ven!

Hun fandt den første brik i bunken
Satte den op
derefter brik for brik
Så nu har jeg dagens opgaver
stående foran mig som en lang række dominobrikker
jeg kan tage een efter een.

At jeg så sætter pausebrikker ind er helt OK
dem drysser jeg ind alt efter behov
PAUSER er nødvendige for alle
livsnødvendige for Stress og PTSD-ramte
Der skal ikke meget til før vi ligger ned igen

Mine gamle børneCDer er fundet frem
TangoKatten er favorit pt 
(en anden version )


Nu er jeg så i gang med 
Husmoderrunden
ved at reducere de huslige pligter til enkelt sammenhængende ord
er det blevet meget nemmere at overskue opgaverne
Her skal bare være overskueligt!

HusmoderRunden foretages formiddag og aften
længst om formiddagen
aftenrunden bare lige ryste puder, rydde sofabord mm

Nu er pausen forbi
Tangokatten danset færdig
Næste brik i rækken står parat 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar